For Evigt Hip Hop 2018 er aflyst

For Evigt Hip Hop 2018 er aflyst
YG.

Den 25. august skulle der have været hiphop-festival i Valbyparken, hvor For Evigt Hip Hop havde planlagt en heldagsfestival med blandt andre vestkyst-rapperen YG og Kesi og Gilli som hovednavne. Men nu har den unge hiphop-festival annonceret på Facebook, at man har været nødt til at aflyse.

»Grundet store udfordringer, heriblandt KODA, anses det som værende umuligt at gennemføre For Evigt Rock/Hip Hop 2018. Festivalen må derfor desværre aflyses«, meddelte festivalen i et Facebook-opslag i går.

For Evigt har endnu ikke konkretiseret grundene til den pludselige aflysning, men udtaler, at købte billetter kan refunderes hos Billet.dk.

Sidste år fik For Evigt Hip Hop sin ilddåb med en stort set gnidningsfri første udgave i Rødovre, selvom der forinden havde været stor spekulation om, hvorvidt festivalen kunne levere. Det helt store spørgsmål bliver nu, om For Evigt ser sig i stand til at vende tilbage i 2019 efter årets skuffelse.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af