Den ikoniske soulsangerinde Aretha Franklin døde i går og er siden blevet hyldet vidt og bredt. Den amerikanske tv-station Fox News, der er kendt for sine højredrejede holdninger, var også med på vognen.
Uheldigvis lykkedes det dem dog at bruge et billede af (den levende) soulsangerinde Patti LaBelle i stedet for et billede af Aretha Franklin. Tv-kanalen havde godt nok et billede af Franklin centralt placeret, men i hjørnet af skærmen kunne man se LaBelle.
Pænt pinligt må man sige, og Twitter gik selvfølgelig grassat med nyheden. For det er selvfølgelig ekstra sigende, når en kanal, der i forvejen har ret, æh, konservative holdninger, ikke kan kende forskel på to sorte sangerinder.
Fox News har siden undskyldt for episoden.
Umm, is that Patti LaBelle in the corner? pic.twitter.com/PmUPpgc0zb
— Philip Lewis (@Phil_Lewis_) August 16, 2018
Yep here’s video pic.twitter.com/IIkMDuKB7e
— Zachary Pleat (@zpleat) August 16, 2018
Læs også: Soullegenden Aretha Franklin er død