I går aftes afholdt Lil Wayne sin årlige festival Lil Weezyana Fest i New Orleans, og i år fejrede endagsfestivalen 10-års-jubilæet for Waynes ‘Tha Carter III’ med en storslået koncert fra manden selv.
Wayne brugte tiden på at spille alle de store hits fra samtlige ‘Tha Carter’-albums, mens han også hev flere store gæster på scenen – blandt andre album-aktuelle Nicki Minaj, Jeezy og Birdman. Minaj spillede blandt andet Queen-numrene ‘Barbie Dreams’ og ‘Fefe’, mens Birdman brugte sin tid på at mane sin beef med Wayne til jorden med ordene: »Jeg har lyst til at undskylde«.
Lil Wayne og Birdman har beefet siden 2014, hvor albummet ‘Tha Carter V’ blev ophængt i et sagsanlæg, der også affødte skyderier og diss tracks. Nu har Wayne og Birdman dog indgået forlig, hvilket baner vejen for, at det længeventede album kan udgives inden for den nærmeste fremtid.
Læs også: Pusha T, Lil Wayne, Anderson .Paak og mange flere udsættes for Mean Tweets i ny hiphop-udgave
Birdman just joined @liltunechi at #LilWeezyanaFest: https://t.co/yR2hbxGsdD #TIDALXWeezyana pic.twitter.com/MzNZmwi6SG
— TIDAL (@TIDAL) August 26, 2018
We said this #LilWeezyanaFest would be special ?. @nickiminaj is live on https://t.co/yR2hbxGsdD #TIDALXWeezyana pic.twitter.com/sMyaPQJs4u
— TIDAL (@TIDAL) August 26, 2018