Noiseys nye musikfestival i København er aflyst

Noiseys nye musikfestival i København er aflyst

Noisey Festival i København er aflyst. Festivalen lanceret af Vices musikkanal skulle have foregået den 2.-3. november i Tap1, men den første udgave af arrangementet er nu blevet lukket ned.

»Grundet uforudsete årsager bliver Noisey Festival i Tap1 2. og 3. november desværre ikke gennemført i 2018. Billetter refunderes via Billetlugen«, står der på festivalens Facebook-begivenhed.

Noisey Festival ville over to dage have præsenteret både danske og udenlandske navne på Amager-spillestedet, og kunstnere som Jungle, Sigrid, Vic Mensa og Tirzah var blandt andet at finde på plakaten.

Festivalen slutter sig til en lille række af københavnske festivaler, som over sommeren og efteråret er blevet aflyst. Både årets udgave af For Evigt Hip Hop og den nye Hafnia Zoo blev aflyst inden startskuddet.

Læs også: R.I.P. Hafnia Zoo og For Evigt: Er det umuligt at holde en hiphopfestival i Danmark?

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af