Hvorfor lod The 1975 en masse pauser suge energien ud af festen i Tap1?
Det var svært at gennemskue publikummet, der var mødt op i Tap1 for at opleve The 1975. Og på mange måder kom salen i højere grad til at definere den britiske kvartets koncert, end gruppen selv fik mulighed for – på godt og på ondt.
For allerede da introen fra deres seneste album ‘A Brief Inquiry…’ bragede gennem højtalerne, som for at introducere bandet, var det tydeligt, at publikum var kommet for at synge. Både på briternes efterhånden store hits som ‘Chocolate’, og på de sange, der kom fra bagkataloget (som ‘Sincerity Is Scary’), var publikum med, nærmest fra start til slut – og det er jo et godt udgangspunkt at have som band.
Men det var som om, The 1975 ikke helt formåede at forløse den store energi, der var i Tap1. For mellem numrene holdt bandet nogle helt uhensigtsmæssigt lange pauser, som nærmest sugede al energien ud af publikum, efter hvert nummer endte i vild jubel. For jubelen nåede næsten altid at dø ud og blive til en overdøvende summen af snak, fordi der var helt stille og mørkt på scenen. Publikum var altså ellevilde, men ikke så vilde, at de kunne vente på det næste nummer i nogenlunde stilhed. Mest ærgerligt blev det under ‘Robbers’, hvor bandet spillede en meget stille intro, som publikum næsten ikke lagde mærke til, før sangen var godt i gang.
Det var ikke fordi, de ikke spillede godt, når de så var i gang. Selv om Matty Healy ikke virkede som den allermest veloplagte frontmand (hvad han også erkendte over for publikum i slutningen af koncerten: »Sometimes, it’s hard«), gjorde han god brug af publikums syngelyst gennem koncerten.
Hvis man udelukkende ser på, hvordan det lød, når bandet spillede, var det dog en fremragende koncert, som også demonstrerede hvor mange solide sange, The 1975 efterhånden har på repertoiret. Og gruppen har øjensynligt ingen problemer med at omsætte deres enormt velproducerede album til en god liveoplevelse. Omkvædet i ‘It’s Not Living If It’s Not With You’ lød, takket være publikums kor, fuldstændigt som i radioen, og som helhed var det tydeligt, at The 1975 virkelig spiller fedt.
Da koncerten nærmede sig sin afslutning, fik bandet da også fjernet snakkelysten hos publikum, og med de fire ekstranumre leverede de en bragende god afslutning, som både viste god gammel britrock i ‘Sex’ og 80’er-dans med ‘The Sound’.
Kort sagt:
The 1975 leverede et solidt set foran et veloplagt publikum, men de mange pauser mellem numrene sugede desværre meget energi ud af koncerten og gjorde, at dele af publikum forfaldt til snak.
Læs anmeldelse: The 1975 ‘A Brief Inquiry into Online Relationships’