Kanye West disser Trump i ny freestyle

Kanye West disser Trump i ny freestyle
Kanye West i Det Hvide Hus. (Foto: Oliver Contreras - Pool/Getty Images)

Forleden publicerede Forbes et længere interview med Kanye West, som de selv beskrev som »rablende«. Rapperen fortalte blandt andet om sin præsidentkampagne og sagde, at han ikke længere støtter Trump.

Kanyes kampagne blev siden bakket op af blandt andet tech-milliardæren Elon Musk (der skulle stå for præsident Wests rumprogram) – han har dog siden delvist trukket støtten tilbage. »Vi har måske flere forskellige holdninger, end jeg havde regnet med«, har Musk således skrevet i et siden slettet tweet.

I løbet af det interview er rapperen desuden åbenbart flere gange begyndt at rappe, og nu har Forbes udgivet tre freestyles fra telefonopkaldet med ham og forsynet dem med titler.

Kanye kredser både om dødsstraffen, coronavirus og en række andre emner, men det mest sprængfarlige er nok hans Donald Trump-diss.

»How about we stop hiding in the bunkers and be a real man«, lyder det således, med reference til en episode, hvor Trump efter sigende søgte tilflugt i en bunker under de nylige protester i USA. Bunker-episoden er åbenbart noget, der går rapperen på, for han nævnte det også i løbet af interviewet.

Kanye West er selvfølgelig kendt for kontroversielle holdninger og sprængfarlige interviews. Men han har også haft en offentlig kamp med sin bipolære lidelse, hvilket han blandt andet forarbejdede på albummet ‘Ye’.

I kølvandet på Forbes-interviewet har gossipmediet TMZ rapporteret, at han er midt i en »seriøs bipolar episode«. Der er dog ikke blevet bekræftet officielt eller gennem andet end unavngivne kilder.

Indtil videre er den historie altså på et ret spekulativt plan. Men den er måske værd at have med i tankerne alligevel, når man læser om Kanye for tiden.

‘This Is What the Covid’s Made

‘Thou Shalt Not Kill

‘This Is Earth

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af