Justin Bieber har for nylig medvirket i musikvideoen til DJ Khaled-slaskeren ‘Popstar’, hvor han på ægte popstjernemanér tog over for Drake med champagne i hånden og ekstravagante outfits og biler.
Dén billedside hører under kategorien af musikvideoer, der bliver tilgængelige i Danmark senere end i udlandet (grundet forhandlingerne mellem Koda og Google), og samme skæbne er nu tilfaldet musikvideoen til Biebers single ‘Holy’. Den var ikke tilgængelig i Danmark på den internationale udgivelsesdato, men er nu dukket op i dansk Youtube.
Colin Tilley er instruktøren bag den næsten socialrealistiske musikvideo, og han har senest lavet det vilde musikvideo til Cardi B og Megan Thee Stallions ‘WAP’. Så det er altså et ret heftigt skift for instruktøren – men faktisk også for hovedrollen.
I ‘Holy’-videoen arbejder Justin Bieber på en fabrik eller et byggeprojekt af en slags, der lukkes ned grundet den »nuværende og igangværende globale situation«. Altså noget lidt andet end setuppet i ‘Popstar’-videoen.
Afslutningsvis ser vi skuespilleren Wilmer Valderrama (mest kendt fra sitcom’en ‘That ’70s Show’) som en soldat, der inviterer en sulten Bieber og hans kæreste (spillet af Ryan Destiny) ind i sit hjem til et måltid mad.
Derudover medvirker Chance the Rapper, som er gæst på singlen, selvfølgelig også i videoen.