En kort overgang lignede det, at musikåret 2020 ville blive skyllet ud i lokummet. Corona var landet verden rundt, og i slutningen af marts kunne man se de første forskrækkede reaktioner tikke ind.
Annoncerede album fra popstjerner som Lady Gaga, Haim, Alicia Keys og Sam Smith blev udskudt – nogle med nye datoer, andre med mere uvisse skæbner. Ville det fortsætte ind i sommeren? Resten af året? Ville de fleste store udgivelser bare blive aflyst, indtil hele verden igen kunne kramme uden dårlig samvittighed?
Skrækscenariet udeblev dog. Alle ovennævnte album udkom senere på året – Haim lavede endda en af årets bedste plader, mens Gaga stod for et par af årets største popsingler. Og når man inspicerer både vores årslister og det generelle udbud af album i 2020, så har det faktisk været ret godt. Mere end godkendt.
Men når vi nu sidder her og kigger tilbage – og frem mod 2021 – så manglede der også noget i 2020. Vi fik masser af kvalitet, bevares, men der manglede kirsebærret på toppen.
Ja, vi fik album fra Miley Cyrus, Lady Gaga, Ariana Grande, Dua Lipa og Justin Bieber, men vi manglede den der magiske øverste procent af musikindustrien. De helt, helt, helt tunge artister, for hvem det at udgive et album også handler om forretning i et omfang, man som lytter og fan måske ikke har lyst til at erkende.
Jeg taler om Kendrick Lamar, Rihanna, Frank Ocean, Beyoncé, Adele og Drake (’Dark Lane Demo Tapes’ tæller ikke i denne her sammenhæng).
Taylor Swifts stilskifte landede godt nok som en meteor af cardigans og varm chokolade i midten af det herrens år 2020, men ud over det var der intet stort album, som ramte med massiv og bred kulturel nedslagskraft. Ariana Grande-albummet var for eksempel fint, men det er (næsten) allerede glemt igen.
Jeg tænker tit tilbage på 2016 i sådan nogle sammenhænge: Her fik vi Beyoncés ’Lemonade’, Frank Oceans ’Blonde’ og Kanye Wests ’The Life of Pablo’ samme år – plus Radioheads ’A Moon Shaped Pool’, Solanges ’A Seat at the Table’, Bon Ivers ’22, a Million’ og de sidste værker fra Leonard Cohen og David Bowie. 2016 står som et af de vildeste pladeår i nyere tid.
Sådan et år var 2020 ikke. Måske havde den verdensomspændende pandemi alligevel lidt for meget at skulle have sagt.
Det ekstra nedslående er, at flere af de her top one percent-kunstnere faktisk havde kurs mod udgivelser i år. Men de kom ikke. Og således kan man også tage piben i munden, sætte sixpencen på sned og kigge tilbage på 2020 med løftet øjenbryn, mens man – gerne direkte ind i kameraet – spørger: Hvad skete der med alle de forsvundne blockbuster-album?
Elementært, min kære læser; der er simpelthen for meget på spil.
Hvor Taylor Swifts ’Folklore’ og ’Evermore’ brugte coronakarantænens ensomhed og eskapisme som kulturel rammefortælling, spiller Kendrick Lamars kommende album med helt andre kort.
Compton-rapperen var annonceret til en række festivaler i sommeren 2020, og når en som Kendrick laver sit første album i 3-4 år, så kan du bande på, at der ligger en verdensturné enten lidt før eller efter udgivelsen. Det hører sammen, det kan ikke være anderledes. Og med blandt andet den nylige Roskilde-annoncering burde der altså være noget ny musik rundt om hjørnet – givet at sommeren ikke bliver aflyst igen.
Kendricks historie er dog kun én variant. Adele havde tidligere (i februar, præ-corona) sagt, at hendes album ville komme i september. Men et Adele-album er så stort et event, at mit bud simpelthen er, at de ikke har turde udsende det i 2020. Den britiske sanger er kendt for at slå alle salgsrekorder, og måske der bare har været for mange ubekendte ved at udgive så stort et album i et år præget af usikkerhed?
Frank Ocean udgav et par singler, men gik så tilbage i hi, mens Rihanna har teaset ’R9’ i hvad der efterhånden minder om et årti. Hun har i stedet brugt 2020 på at redde verden (respekt) og på at lancere en række Fenty-produkter (fair nok). Beyoncé rørte heller ikke meget på sig i et år, hvor nogle måske havde regnet med, at hun havde taget bladet mere fra munden.
Mysteriet om de forsvundne blockbuster-album har forskellige løsninger. Ved nogle kunstnere er den oplagt, ved andre må man et eller andet sted bare gå ud fra, at 2020 har sat en stopper for processen – som det har været tilfældet så mange andre steder.
Men der er grund til at være fortrøstningsfuld. Et Drake-album er på vej i januar. Jeg vædder gerne en pakke flødeboller på, at vi i 2021 får nye album fra Kendrick og Adele, og jeg vædder gerne én flødebolle på, at der udkommer friske album fra Frank Ocean, Rihanna og Beyoncé.
Og ja, så ’burde’ der i en utopisk verden også lande nye album fra Cardi B, Billie Eilish, Travis Scott og Lana Del Rey.
Hvem ved, måske 2021 bliver det nye 2016?