25. Fivio Foreign ‘Trust’
I tiden efter Pop Smokes død har det været en lille trøst, at New Yorks næststærkeste drill-rapper, Fivio Foreign, bærer faklen videre for byen med storslåede sange som ‘Trust’.
24. Dua Lipa ‘Physical’
Prisen for årets mest standhaftige virkelighedsbenægtelse går til Dua Lipa, der har insisteret på at holde fantasien om den evige fest kørende med eskapistiske popperler som ‘Physical’.
23. The Weeknd ‘In Your Eyes’
Der er noget ved The Weeknds musik fra 2020, der bare skinner og stråler på en helt speciel måde. Det er lyden af tidløs pop.
22. The 1975 ‘Me & You Together Song’
Din yndlings-90’er-romcom lavet om til én glorværdig popsang: Sukkersød, romantisk, nostalgisk og uimodståelig.
21. Miley Cyrus ‘Midnight Sky’
Retroæstetikken gennemsyrede popmusikken i 2020, men ingen levede sig så imponerede helhjertet ind i rollen som 80’er-stjerne som Miley Cyrus.
20. Future & Lil Uzi Vert ‘Stripes Like Burberry’
Der er sorg og sejr i lige mål på denne autotune-ballade om at vokse op i byer, hvor mord er hverdag – og dén dobbelthed gør sangen så stærk.
19. Perfume Genius ‘On the Floor’
Det her er musik, der får kroppen til at danse i takt til Mike Hadreas’ indre liv. Et blændende eksempel på, når musikkens psykiske og fysiske elementer smelter sammen.
18. Gorillaz feat. Peter Hook & Georgia ‘Aries’
Med hjælp fra Joy Division/New Order-bassist Peter Hook og det unge talent Georgia samler ‘Aries’ (hvis man tæller Damon Albarn med) tre generationer af britisk musik til et lille vidunder af en sang.
17. SG Lewis feat. Robyn & Channel Tres ‘Impact’
Den britiske producer SG Lewis lader Robyn lokke dig mod dansegulvet, samtidig med at Channel Tres kommanderer dig derhen: Det er bare med at makke ret.
16. Ela Minus ‘El Cielo No Es De Nadie’
Mens discoen i 2020 gjorde comeback og agerede hedonistisk modspil til al elendigheden, så var Ela Minus soundtracket til dem, der gerne ville danse til lyden af selve mareridtet.
15. Waxahatchee ‘Can’t Do Much’
‘Can’t Do Much’ blev skrevet som en ekstremt usentimental kærlighedssang, har Waxahatchee selv udtalt. Det er den måske også – men den føles ægte. Det her er ærlig, uforfalsket kærlighed uden dikkedarer og flødeskum på toppen.
14. Grimes ‘Delete Forever’
Hvis jorden er Titanic, så er Grimes bandet, der står på dækket og ufortrødent soundtracker undergangen med apokalyptisk pop.
13. Fiona Apple ‘Under the Table’
På mange måder er ‘Under the Table’ lyden af både Fiona Apples mesterværk ‘Fetch the Bolt Cutters’ og hele 2020: En sang om at sige fra og sige sin mening – koste hvad det vil.
12. Gunna ‘Wunna’
På denne sang spørger Gunna sig selv: Hvad hvis man droppede det der med sætninger og bare kastede ordene ud i luften enkeltvis og så dem svæve afsted mod solnedgangen?
11. Taylor Swift ‘The Last Great American Dynasty’
Taylor Swifts Gatsby-klingende, selvrefererende pletskud om virkelighedens Rebekah Harkness (der engang boede i popstjernens hus!) er musikalsk historiefortælling fra øverste hylde.
10. Megan Thee Stallion feat. Beyoncé ‘Savage (Remix)’
Megan Thee Stallion giver nul fucks, tager nul fanger og har nul tolerance for noget som helst på ‘Savage’, og dén energi havde vi i dén grad brug for i 2020.
9. Romy ‘Lifetime’
Hvor The xx er lyden af noget intimt og isoleret, er Romys debutsingle som soloartist lyden af en post-pandemisk kærlighedserklæring, der længes efter at bryde ud af isolationen: »If this world comes to an end / I wanna be there with you«.
8. Lil Baby ‘The Bigger Picture’
Protestsange og trapmusik er ikke en kombination, man møder hver dag, men Lil Baby viser, at der ikke behøver være nogen som helst modsigelse mellem de to ting.
7. Lady Gaga feat. Ariana Grande ‘Rain On Me’
Det skal nok gå! Det er det, denne her sang tæsker ind i dig med en følelsesmæssig umiddelbarhed, som kun en stor popsang kan indfange. Det! Skal! Nok! Gå!
6. Haim ‘The Steps’
Er det her en fuckfinger til musikbranchen eller bare en virkelig charmerende poprocksang om kærlighedens uransagelige veje? Begge dele, siger du? Fedt.
5. Pop Smoke ‘Christopher Walking’
I januar udgav Pop Smoke en af de bedste drill-sange nogensinde. En måned senere var han død, og hiphopscenen har dermed endnu en gang mistet en af sine allermest lovende nye stemmer.
4. Billie Eilish ‘Therefore I Am’
Ja ja, Billie Eilish er fantastisk, når hun laver stille ballader og den slags, men lad os være ærlige: Hun er allermest fascinerende, når hun skruer op for ‘Bad Guy’-energien som her og fuldstændig affejer enhver konkurrent med geniale linjer som denne Descartes-refererende punchline fra omkvædet: »You think that you’re the man / I think therefore I am«.
3. Cardi B feat. Megan Thee Stallion ‘WAP’
Fra det sekund, den blev udgivet, var ‘WAP’ meget mere end bare en sang. Cardi B’s eneste solosingle i 2020 var et fænomen, et debatemne og et kulturelt omdrejningspunkt. Det var tracket alle havde en holdning til, fordi det gjorde noget så vovet som at hylde kvindelig seksualitet uden omsvøb eller hensyn til sarte sjæle.
Midt i al dén virak kunne man nærmest godt glemme, at ‘WAP’ jo også bare er en helt vanvittig stærk sang. Cardi B oser af karisma i hver eneste linje, mens Megan Thee Stallions rent tekniske rapperevner endnu engang imponerer.
Sangen cementerede Carid B’s superstjernestatus og meldte Megan Thee Stallions ankomst til samme højere luftlag. Ikke fordi ‘WAP’ var årets varmeste samtaleemne, men fordi det var årets bedste hiphopsang.
2. Phoebe Bridgers ‘I Know the End’
I det meste af 2020 har det føltes som om, at verden var ved at gå under. Som om elendigheden var en snebold på vej ned af et bjerg, der bare voksede sig større og større med den ene møgbegivenhed efter den anden.
Der var tider, hvor man kunne skimte dommedag derude et sted i horisonten gennem forruden på den bil, der slentrede gennem 2020.
Soundtracket til lige præcis dét roadtrip er Phoebe Bridgers’ ‘I Know the End’: Det komplet overrumplende lukkenummer på årets fantastiske ‘Punisher’-album, hvor stortalentet kombinerer alle sine talenter ud i nærværende lyrik, grædefærdige guitartoner og sorthumoristisk historiefortælling – og bygger mere ovenpå med temposkift, mariachi-trompet, skrig.
Det er melankoli og eftertænksom, men også frustration og kaos.
»The end is here«, lyder det til slut, hvor Bridgers får hjælp af et kor til at synge dommedag ind. Inden apokalypsen rammer – bogstavelig talt.
1. Christine and the Queens ‘People, I’ve Been Sad’
Det bliver sagt hele tiden – og endnu mere her i december, hvor man naturligt kigger tilbage: 2020 har været et forfærdeligt år. Præget af usikkerhed, uro, ensomhed og en hel masse andre ting, der er for mange til at blive remset op i en tekst som denne.
Det har været et år, hvor vi som mennesker har været adskilt som aldrig før. Og hvor det virker til, at tungsindet er blevet en kollektiv grundfølelse.
Vi har alle været kede af det. Vi har alle følt os alene. Vi har alle været enige om, at det hele er noget lort.
Med ‘People, I’ve Been Sad’ fik vi en sang, der satte musik til de følelser. Og selv om det slet ikke var meningen, blev Christine and the Queens’ sentimentale synthpop og mørkeblå vokaludråb den ultimative coronahymne.
‘People, I’ve Been Sad’ er en musikalsk manifestering af det kollektive suk, der har lydt fra hele verden i 2020. Men samtidig en påmindelse om, at vi er fælles om den følelse. At vi er nødt til at stå sammen.