Ariana Grandes ‘Positions’ er en fløjlsblød r’n’b-boble, hvor verdens problemer er ude af syne
Findes der en større popstjerne end Ariana Grande lige nu?
For et par år siden havde man måske skelet til Rihanna, Justin Bieber eller Katy Perry, men efterhånden må man bøje sig i støvet for, hvordan Ariana Grande har placeret sig længder over sine popkollegaer. Og tallene taler deres tydelige sprog: I 2020 fik hun status af den mest streamede kvindelige kunstner på Spotify nogensinde.
På en måde føles hendes sjette studiealbum, ‘Positions’, lidt som den svære toer til milepælen ‘Thank U, Next’ fra 2019 – dét album etablerede nemlig Ariana Grande 2.0 og positionerede hende som den unikke stjerne, vi kender i dag.
Hvordan kommer man efter sådan et album og så ovenikøbet midt i en global krisetid?
Grande er heldigvis sluppet rigtig fint fra udfordringen, og ‘Positions’ rummer 14 stærke sange, der især fremhæver r’n’b-facetterne i hendes musik til forskel fra den mere hiphopinspirerede forgænger.
Hendes to forrige album, ’Thank U, Next’ og ‘Sweetener’, knyttede sig til flere velkendte begivenheder i Ariana Grandes liv. ‘Sweetener’ handlede blandt andet om bearbejdelsen af det frygtelige terrorangreb, der fandt sted ved hendes koncert i Manchester i 2017, og ‘Thank U, Next’ kommenterede eksplicit på Grandes skandaleombruste kærlighedsliv og mediernes umættelige interesse i det.
Men med ‘Positions’ er det sværere at afkode sangenes betydning og hvilken sindsstemning, de er født ud af. Og egentlig er det nok en rigtig god ting, at Ariana Grande lykkes med igen at tilegne sig lidt mystik.
‘Thank U, Next’ var et sindssygt godt album, der står som skelsættende for Grandes karriere, men man følte sig også lidt som en sladderhungrende grib, når man sang for sang forsøgte at regne ud, hvilken konkret situation i hendes liv, man nu var vidne til. På ‘Positions’ får sangene i højere grad lov til ‘bare’ at være sange og ikke brikker i det personlige Grande-puslespil, som offentligheden ivrigt forsøgte at få til at hænge sammen i løbet af 2018 og 2019.
Dermed ikke sagt, af ‘Positions’ ikke har nogen personlighed. Tværtimod.
Ariana Grandes stemme, både som sanger og auteur, står lige så klart som på ‘Thank U, Next’, men sangene er roligere, knap så sassy, og så er der dømt strygere og fløjsblød r’n’b for alle pengene.
På den måde er det også et skud ud til hendes debutalbum, ‘Yours Truly’, der egentlig etablerede hende som en r’n’b-kunstner tilbage i 2013. ‘Positions’ er dog knap så dydigt som ‘Yours Truly’, og albummet emmer af forelskelse, sex og intimitet.
»Can you stay up all night / fuck me ’till the daylight«, synger hun på ‘34+35’, og på ‘Love Language’ får hun også lavet en god del referencer til oralsex: »Baby, pardon my french, but could you speak in tongues«, synger hun for eksempel.
Sangene er tilbagelænede, flirtende og især kendetegnet af Ariana Grandes signaturblanding af syngerap og imponerende popfraseringer. På den overraskende neosoulede ‘My Hair’ og den virkelig fine ‘Nasty’ laver Grande også nogle af sin karrieres mest imponerende whistle notes, og i det hele taget efterlader ‘Positions’ ingen tvivl om hendes musikalske håndværk eller sangskrivning.
Grande er mester i elegante melodier, knivskarpe korstemmer, og hendes tekster er personlige, kække og ærlige. Et af albummets bedste numre er uden tvivl ‘Just Like Magic’, hvor hendes beskrivelser af små hverdagssituationer, blandet med større betragtninger, rammer plet:
»Looking at my phone, but I’m tryna disconnect it / read a fucking book, I be tryna stay connected / say it’s tricky at the top, gotta keep a slim ego for a thick wallet / losing friends left and right, but I just send ‘em love and light«.
Grande giver os korte indblik i de hverdagsagtige sider af sit popstjerneliv, og når hun gør dét – altså minder os om, at hun er et menneske med et arbejde og en dagligdag – er hun allerstærkest.
Som med mange andre album, der er blevet udgivet under corona-pandemien, kan man undre sig lidt over ‘Positions’s momentum og aktualitet eller mangel på samme.
Verden brænder, og der er et amerikansk valg rundt om hjørnet, mens Ariana Grande synger om oralsex og kærlighedskuller – den behagelige lethed som præger sangene på ‘Positions’ kan virke lidt malplaceret.
Altså, selvfølgelig må der komme let og opløftende musik ud af 2020 – bevares, vi har brug for den, og det er egentlig ikke noget, jeg vil kritisere Ariana Grande for. Men karakteren af albummets indhold gør måske også, at ‘Positions’ ikke kommer til at stå som et tungtvejende fyrtårn i hendes karriere. Måske mere bare som den rigtig fine r’n’b-efterfølger til hendes magnum opus, der altså stadig må siges at være ‘Thank U, Next’.
Kort sagt:
Manglen på momentum og aktualitet gør måske, at ‘Positions’ ikke kommer til at stå som et tungtvejende fyrtårn i Ariana Grandes karriere, men det er en rigtig stærk r’n’b-efterfølger til hendes foreløbige magnum opus, ‘Thank U, Next’.