Ariana Grande, Megan Thee Stallion og Doja Cat holder ekstravagant sleepover i musikvideoen til ’34+35 Remix’

Ariana Grande, Megan Thee Stallion og Doja Cat holder ekstravagant sleepover i musikvideoen til ’34+35 Remix’
Doja Cat, Ariana Grande og Megan Thee Stallion i musikvideoen til '34+35 remix'.

Ariana Grande allierede sig med to af de største kvindelige navne fra hiphopscenen, Megan Thee Stallion og Doja Cat, da hun udgav remixet af singlen ’34+35′.

Nu har sangen fået en farverig musikvideo, der igen har sendt trekløveren op ad hitlisterne. Her lægger de tre superstjerner først vej forbi et spabad, inden de rykker privatfesten op til hotelværelset, hvor de bestiller roomservice og holder sleepover.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hitformlen er efterhånden velkendt: Først udgiver man en single, hvorefter man laver et remix med et par opsigtsvækkende features. Og så fuldender man rejsen med en velproduceret musikvideo, som alle bare må se – en succesformel, der stadig virker.

Ariana Grande har haft et stort 2020, hvor hun både blev forlovet og udgav sit nye album ‘Positions’, hvorfra ’34+35′ stammer. Og Megan Thee Stallion og Doja Cats succes har kun taget til i kraft. Og med denne musikvideo kommer de helt rigtigt ind i 2021.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af