Til Summer Days i Roskilde gav Tessa karrierens første store soloshow efter to eksplosive år, hvor hun er blevet et af landets største hiphopnavne.
Rapperens optræden i lørdags var frem for alt en strålende succes. Det mestendels kvindelige publikum havde en ekstremt stærk forbindelse til kunstneren på scenen, hvilket kom til udtryk i en nærmest permanent fejring med klapsalver og tilråb gennem hele koncerten.
Det gjorde, at showet først og fremmest cementerede Tessas rolle som forbillede og bannerfører for en ny generation. Det var et kroningsmoment.
Men koncerten bød faktisk også på en kort scene, der indkapslede alt det, Tessa havde frygtet ville ske til den store debutkoncert. Nemlig en episode cirka halvvejs inde i koncerten, hvor en eller anden uheldig person kastede en landsholdstrøje op mod scenen – og ramte hende lige i hovedet.
Det moment var lige det, Tessa havde frygtet allermest ville ske. Det fortalte den både meget lettede og ekstremt rørte rapper, da jeg mødte hende backstage efter showet.
Lad mig starte med et åbenlyst spørgsmål: Har du været nervøs?
»Altså, hvad tror du selv? Ja, jeg har været alt for nervøs! Jeg er vågnet midt om natten og har tænkt: Fuck, kan du dine tekster? Så har jeg lige kørt dem igennem, og så har jeg sovet videre«.
Hvad er det mest skræmmende ved at give sådan en koncert?
»Der er jo kommet tusind mennesker, der kigger på dig. Hvad så, hvis jeg glemmer teksten? Eller hvis jeg snubler – eller får kastet noget i hovedet af en galning«.
»Det kan være alt muligt. Tænk, hvis man har en bussemand! Hvor ville det være ærgerligt at spille i 45 minutter med en bussemand. Så alt skal være i orden. Jeg er meget perfektionistisk, og jeg vil gerne have, det hele spiller fra starten af«.
Havde du ét mareridtscenarie, du især var bange for?
»Hvor mange gange har jeg ikke sagt: Tænk, hvis nogen kaster noget i hovedet på mig! Men altså, hvis det var mit mareridt, så burde jeg jo ikke have noget at frygte nu, hvor det er sket«.
Hvorfor var det netop til Summer Days, du spillede det første store soloshow?
»Vi har haft masser af ting, vi har måttet sige nej til, på grund af de restriktioner, der har været. Vi ville gerne have et fuldt Tessa-show, hvor publikum kunne have det sjovt, fra de kommer, til de går. Hvor man kan få lov til at synge med og danse med. Vi ville ikke have nogle siddende publikummer. Når først ’Blæstegnen’ kommer på, kan du ikke sidde ned!«
Der var en stærk samhørighedsfølelse til koncerten. Publikum viste virkelig meget kærlighed. Havde du et favoritmoment?
»Da de bare blev ved med at klappe. De blev bare ved og ved. Så græd jeg lidt. Jeg er stadig lidt overvældet. Jeg tænkte bare, at der kan jeg stå hele natten. Hvis de kunne blive ved med at råbe hele natten, så kunne jeg stå der hele natten. Der er ikke noget, som når folk skriger dit navn. De tror på mig. Nu bliver jeg helt rørt«.
Det virkede som om, der var mange, der blev rørt og havde en særlig oplevelse. Der var virkelig mange piger og kvinder til stede, og det virkede som om, der var et specielt sammenhold mellem dem og dig. Hvordan var det at se så mange piger dukke op på den måde?
»Jeg bliver så fucking rørt! For jeg ved, at vi planter et lille frø af selvværd og selvtillid og ’fuck Janteloven’ inde i dem, som de selv skal vande og gøde. Og på et tidspunkt vil det springe op. Når de står dernede og rapper med, går det lige ind i mit hjerte«.
Koncerten foregik næsten præcis to år efter din første minikoncert, der også fandt sted i Roskilde. Der er sket meget siden da.
»Er du dum, en forskel! Men samtidig er den første Roskilde også noget af det, folk respekterer mest, når de kommer hen og snakker til mig. De er sådan: Stillede du dig virkelig op foran så mange mennesker for første gang? Så uanset hvordan det gik – eller hvordan jeg selv synes, det gik – var det en vindersituation«.
Hvis du kunne give Tessa et råd dengang for to år siden, hvad ville det så være?
»Jeg ville sige: Ikke så højt! Skru lidt ned. Ikke råb sådan. Træk vejret. Jeg ville sige: Du behøver ikke at skynde dig. Prøv at være i det i to sekunder, hvor du bare står der. Fuck om de klapper eller står og kigger den anden vej, for det er din scene, så prøv bare at stå på den. Det ville jeg sige«.