I sidste uge skete det endelig: En dommer suspenderede Britney Spears’ far fra den meget omdiskuterede værgeordning, som popstjernen har været underlagt i 13 år.
Værgeordningen har betydet, at Jamie Spears har haft kontrol over datterens økonomi samt væsentlige aspekter af hendes livsførelse. Under den medieombruste retssag om at få faren fjernet fra værgemål har Britney Spears beskrevet, at hvordan hans misbrug af ordningen har efterladt hende »traumatiseret«.
Derfor er sangeren da også helt igennem lykkelig for den nylige afgørelse. I et opslag på Instagram takker hun nu sine fans, som med #FreeBritney-bevægelsen satte fokus på stjernens frihedsberøvelse.
»#FreeBritney-bevægelsen … jeg har ingen ord, fordi I og jeres konstante ukuelighed er ved at frigøre mig fra min værgeordning. Mit liv er nu på vej i den retning!«, skriver Britney Spears i teksten til en video, hvor hun poserer foran kameraet til tonerne af Kanye West-sangen ‘Fade’.
»Jeg græd i to timer i aftes, fordi mine fans er de bedste, og jeg ved det. Jeg mærker jeres hjerter, og I mærker mit. Det ved jeg, er sandt«.
Se opslaget herunder.