They Hate Change fik trommehinderne til at skælve på Roskilde Festival

Det kræver sin rapper at gennemføre en koncert iført malerdragt i 25 grader. Men selv hvis Vic og Dre, der tilsammen udgør Tampa-duoen They Hate Change, havde gennemført deres koncert uden tøj, havde de fået sved på panden. For deres energiniveau var imponerende højt. 

De var på, interagerede smilende og imødekommende med publikum og fik dem hurtigt med sig, trods den terminalagtige stemning, som den samtidige folkevandring mod Orange Scene skabte rundt om Mantra.

Der blev taget polaroider, droppet Post Malone-referencer, og publikum blev opfordret til at smide tøj på scenen, som de kunne optræde i.

Hvor de to cratediggere på deres nye album, ’Finally, New’, både klunser hiphop, rock og elektronisk i deres hjemmestrikkede collageproduktioner, fokuserede de live primært på sidstnævnte genre med bastante lunser af house, drum’n’bass, footwork og Miami bass, der fik trommehinderne til at skælve.

Bassen var tommetyk, og speederen var i bund, og selvom makkerparret mangler flere numre, der for alvor sætter sig fast, fik de luftet stærke tracks som ’Breathing’, ’Who’s Next?’, Blatant Localism’ og ’X-Ray Spex’, der er blandt højdepunkterne på ’Finally, New’. Desværre forsvandt produktionsdetaljerne i det hårdtpumpede miks.

Det var ikke et sofistikeret show. Det spartanske setup, hvor de satte numrene i gang og så ellers koncentrerede sig om mikrofonerne, og de generiske, loopende visuals skabte ikke nogen ekstra dimension til koncertoplevelsen. Men det var effektivt afviklet.

Og med deres insisteren på at starte en fest skabte They Hate Changes en solid ’second summer of love’-vibe med tørt græs, fri æbleplukkerdans og høj sol.