Roskilde Festival: Moor Mother indtog publikum – bogstaveligt talt
Der findes artister, som er i øjenhøjde med publikum – og så er der dem, der decideret vader ned blandt publikum ved koncertens indledning. Amerikanske Moor Mother, der oprindeligt er døbt Camae Ayewa, hører til i den sidste kategori.
Vi var kun i koncertens tidligste fase, da hun tog sin performance ned på de første publikumsrækker og skabte et usædvanligt møde, der fik folk til at hæve mobilkameraerne.
Det gjorde kunstneren så, ja, håndgribelig for os, at hele det beskedne fremmøde var med hende resten af koncerten, også da hun trods alt fandt op på scenen igen.
Soulpoeten Gil Scott-Herons berømte ’Comment #1’ – hvor han indigneret gentager spørgsmålet »Who will survive in America?« – åbnede showet.
Digtoplæsningen er også samplet af Kanye West og udgjorde afsættet for en messe, der på original vis skabte en anderledes koncertoplevelse for de heldige få. Aggressiv spoken word-poesi blandede blod med drum and bass, dubstep og midnatskølig kælderjazz i en konfronterende og foruroligende performance.
Med sine tykke dreadlocks og næsten besatte udstråling var der noget åndemaneragtigt over multikunstneren fra Philadelphia, der var klædt i sort fra top til tå ud over et par hvide basketstøvler.
Det var ikke alle ord i strømmen, man fangede, men alligevel blev man flere gange i løbet af showet suget ind i en verden, hvor dystopi, undertrykkelse, oprør og aggression var fællesnævnerne.
Det var meget langt fra feel good-underholdning, men det føltes alt for vedkommende.