Adele fortæller, hvordan man udtaler hendes navn korrekt

Adele fortæller, hvordan man udtaler hendes navn korrekt
Adele på scenen til Brit Awards, 2022. (Foto: Karwai Tang/WireImage)

Adele har været et af de største navne i musikbranchen i henved 14 år, men alligevel er det åbenbart ikke alle, der kan finde ud af at udtale hendes navn.

Under en nylig Q&A med sine fans i anledning af den nye musikvideoe til ‘I Drink Wine’ kom emnet op, da moderatoren havde været i tvivl om, hvordan man sagde det rigtigt.

Omkring 21:45 i videoen fortæller Adele således, at den rigtige måde at udtale navnet på er »Uh-Dale« med tryk på anden stavelse snarere end »Ah-dell«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Noget tyder på, at det også hjælper på udtalen, hvis man har en tyk cockney accent.

Det er ikke første gang, at en musikers navn er blevet udtalt skævt hele deres karriere. For nyligt kunne Chad Kroeger fra Nickelback fortælle, at hans navn faktisk udtales med en lang u-lyd ligesom gyserskurken Freddy Krueger.

Adele udgav sidste år sit fjerde studiealbum ’30’, som vi kårede til et af årets bedste.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af