Er det her den nye ‘Drøm mig væk’? – lyt til ‘Moonlight’ af D1ma

Er det her den nye ‘Drøm mig væk’? – lyt til ‘Moonlight’ af D1ma
D1ma. (Foto: Victor Jones)

D1ma er tilbage med en endnu en drømmende og pulserende housesang med hiphopundertoner.

Den maskerede artist har netop udgivet ‘Moonlight’ som smagsprøve på, hvad man kan forvente af den kommende debutudgivelse. Ifølge en pressemeddelelse er sangen nemlig første single fra et kommende album.

Hvordan lyder ‘Moonlight’ så?

Hvis du godt kunne lide D1mas kæmpehit fra 2022, ‘Drøm mig væk’, bliver du nok ikke slemt skuffet. For ligesom på ‘Drøm mig væk’ inviterer D1ma dig med ind i sit univers af housede rytmer og melankolsk lyrik.

Lighederne mellem de to sange er ikke tilfældige. For de to singler er begge kommet til verden i samarbejde med produceren Martin René.

Sidst vi hørte noget fra D1ma, var det med ingen ringere end Medina på den ømme kærlighedsduet ‘Lidt endnu’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

´

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af