Drake er kendt for ikke at gå ned på ekstravant bling og blær, så det giver mening, at stjernerapperen for nyligt købte Tupac Shakurs speciallavede ring af guld, rubin og diamanter ved en auktion.
Drake måtte af med lidt over én million dollars for ringen, hvilket svarer til godt og vel syv millioner kroner. Det skriver blandt andet Pitchfork.
Til gengæld ejer Drake nu den ring, Tupac bar under hans sidste offentlige optræden ved MTV Video Music Awards i 1996.
Ringen er speciallavet af Tupac selv og forventedes på forhånd at sælge for omkring 200,000 dollars. Men der gik øjensynlig budkrig i auktionen.
Udover at købe dyre smykker, har Drake også travlt på andre fronter for tiden.
Han er på turné med 21 Savage, og så har han teaset en snarlig albumudgivelse med titlen ‘All the Dogs’.
En officiel udgivelsesdato er ikke landet endnu, men ifølge mediet Hypebeast sagde Drake ved en nylig koncert, at albummet lander inden for to uger.
Han har også sikret sig omtale via en feature på Travis Scotts nye album ‘Utopia’, der lader til at genstarte en af nyere tids største beefs.