Ty Dolla Sign annoncerer lytteevent for nyt fællesalbum med Kanye West

Ty Dolla Sign annoncerer lytteevent for nyt fællesalbum med Kanye West
Kanye West til modeugen i Paris. (Foto: Edward Berthelot/GC Images)

Der har tidligere verseret rygter om et nyt fællesalbum af Ty Dolla Sign og Kanye West. Nu er albummet officielt på vej.

Ty Dolla Sign har netop via et fåmælt Instagram-opslag annonceret et »multistadion-lytteevent« for det kommende album, der muligvis bærer titlen ‘¥$’. Eventet vil foregå 3. november og altså finde sted i flere arenaer.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ifølge HipHopDX skulle Kanye have spillet en slags arenakoncert i den norditalienske by Reggio Emilia i fredags, hvilket efterfølgende blev udskudt til nu på fredag, 27. oktober. Koncerten, der aldrig officielt er blevet annonceret, skulle dog nu være helt droppet, og Kanye skulle være vendt tilbage til USA efter en temmelig medieombrust tilværelse i Italien.

Om 3. november også er albummets udgivelsesdato, må tiden vise. Udgivelsen af Kanyes ‘Donda’-album i 2021 blev som bekendt indledt med ikke bare et, men tre storladne lytteevents. Mon ikke albummet i hvert fald udkommer om ikke så længe.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af