Én ting afholdt Elsked fra at bringe Roskilde Festival i kollektiv klubhypnose

For nogle år siden var det 80’erne, der lod til at være allestedsnærværende i dansk popmusik, men nu er nostalgimøllen for længst nået til 00’er og 10’ernes hedonistiske klubæstetik, som også Elsked har forelsket sig i.

Det elektroniske boyband, som trioen selv har udråbt sig til, indtog Eos iført White Sensation-fodboldtrøjer og hurtigbriller, mens den ene vanvittige synth efter den anden, der lød som ekkoer af alt fra Barcode Brothers over Medina, Ukendt Kunstner og Stromae, fyldte festivalen.

Trioen åbnede en regulær skumringsklub med ulmende vanvid på ’Piratradio’, mens forsanger Jonas dominerede publikum med den ene powerpose efter den anden.

Opskriften var klar. Sang i verset. Dødssynth i omkvædet. Som på ’Kemisk’ eller ’4evigt’, der begge var fyldt med underspillede drops, inden nærmest overdrevet simple og dog åh så effektive synthfigurer tog over (tænk Hudson Mohawks ’Cbat’).

Mest slagkraftigt blev det på ’Hver for sig’, der vækkede minder om det fantastisk dovne saxofonsample i Stromaes ’Alors on danse’, som Elsked da også indlejrede en kort homage til i nummeret.

Ingen tvivl om, at Elsked er børn af klubben. Deres sange vidner om en indgående forståelse for, hvordan det perfekte dansegulv balancerer på en knivsæg mellem klimaks og steady state. Hvis alt peaker, peaker intet.

Men den slags klub lever også af det konstante. De ikke-eksisterende pauser, der på hypnotiserende vis får dig til at glemme alt fra ømme fødder til sveddråberne på din pande, fordi det måske bliver endnu vildere lige om lidt. Langsomt, men støt stigende.

Derfor var det også koncertens absolut største svaghed, at Elsked holdt for mange pauser. Man blev slet og ret hevet ud af hypnosen, som skulle bygges op på ny i næsten hvert nummer.

Det efterlod en uforløst følelse fra blandt andet den ellers næsten tranceagtige drum’n’bass på ’Matrix’ eller ’1.000 hænder’ heftige sidechain. De potentielle opbygninger blev tabt på gulvet til fordel for smalltalk.

Ikke desto mindre gik ’Back to Back’ afslutningsvist rent ind hos publikum. Det nye nummer indeholdt den nok mest vanvittige synth i koncerten, og med tekster om at kunne klare mange festdage i træk, var det som skræddersyet til et publikum, der kigger ind i en hel uges festival i medgang og modgang, sol og regn.

Elsked sluttede på toppen. Men den top havde været højere, hvis spændingen havde holdt undervejs.