Efter en ophedet tv-debat mellem Donald Trump og Kamala Harris natten til onsdag kunne Taylor Swift i et Instagram-opslag endelig bekræfte, at hun støtter sidstnævnte som USA’s næste præsident.
Det er selvsagt ikke faldet i god jord hos Trump, der i talkshowet ‘Fox & Friends’ nu har udtalt sig om popstjernens Harris-støtte.
»Det var bare et spørgsmål om tid. Hun kunne på ingen måde støtte Biden, men hun er en meget liberal person. Hun virker til altid at støtte en demokrat, og hun kommer nok til at betale prisen på markedet«, siger ekspræsidenten og understreger, at han »aldrig var Taylor Swift-fan«.
Donald Trump is weighing in on Taylor Swift endorsing Kamala Harris for president. The former president reacted to the news when he called in to “Fox and Friends” on Sept. 11, just hours after the pop star threw her support for the vice president following the presidential debate pic.twitter.com/SGour6JSbc
— Access Hollywood (@accesshollywood) September 11, 2024
Også techgiganten Elon Musk, der har erklæret sin støtte til den republikanske præsidentkandidat, har reageret på Swifts udmelding, og på sit eget medie X henvender han sig direkte til popstjernen.
»Fint, Taylor … du vinder … jeg vil give dig et barn og beskytte dine katte med mit liv«, skriver han.
Den bizarre besked er efter alt at dømme et svar til Swifts Instagram-opslag, der viser hende med en kat, og som er underskrevet »Taylor Swift, barnløs kattedame« – en slet skjult reference til Trumps vicepræsidentkandidat J.D. Vances tre år gamle kritik af Demokraternes »barnløse kattedamer«.
Fine Taylor … you win … I will give you a child and guard your cats with my life
— Elon Musk (@elonmusk) September 11, 2024