‘Brat and It’s Completely Different but Also Still Brat’: Charli XCX’s remixalbum er et showoff i kulturel og musikalsk kapital
Okay, Charli. En remixudgave af årets definerende popalbum, ‘Brat’, der fik seks stjerner af Soundvenues anmelder, og som også andre steder er blevet hyldet som et mesterværk. Det er næsten dømt til ikke at kunne leve op til sit moderskib.
Hvordan forholder vi os lige til det her?
Som en person, der har forsøgt at få ’Brat summer’ til at vare så længe som overhovedet muligt, ser jeg remixalbummet som en kærlig forlængelse af den neongrønne årstid. En gimmick mere end et nyt album i sin egen ret.
For ‘Brat and It’s Completely Different but Also Still Brat’ er frem for alt blær.
Siden udgivelsen af ‘Brat’ i juli har Charli XCX udgivet singler, der serverede flere af de allerede populære sange i nye klæder.
Nogle af dem sjove (‘Von Dutch’ med en skrigende Addison Rae), nogle sexede (‘Guess’ med Billie Eilish eller ‘Talk Talk’ med Troye Sivan), nogle underspillede (‘360’ med Robyn og Young Lean) og nogle så ikonisk rørende at man fik lyst til at ligge i fosterstilling og græde sine øjne ud (‘Girl, So Confusing’ med Lorde).
‘Brat and It’s Completely Different but Also Still Brat’ indeholder alle ovenstående remixes, og så er de resterende sange på originalalbummet også kommet under kærlig behandling – med hjælp fra en lang liste af gæstestjerner.
Det er et showoff i kulturel og musikalsk kapital, hvor Charli XCX som kurator viser, at alle de sejeste i industrien, selvfølgelig har lyst til at arbejde med hende. Og hendes kuratering er eminent.
Både at have Ariana Grande, Addison Rae, Julian Casablancas og Bladee med på samme værk viser, hvor stort hendes musikalske overskud er.
Der er samtidig noget fint i Charlis måde at inddrage både enorme popstjerner og nicheartister på ‘Brat and It’s Completely Different but Also Still Brat’. Inklusionen af smallere navne er et sympatisk nik til hendes PC Music- og ‘Pop 2’-æra, der lagde mange af grundstenene for hendes stjernestatus i dag.
Nogle remixes forstærker den oprindelige sangs ide og stemning, som eksempelvis ‘I Think About It All the Time’ med Bon Iver, hvor Charli reflekterer videre over stadig at føle sig fanget mellem karriere og familiedrømme, mens Justin Vernon optræder som en simuleret indre stemme, der stiller spørgsmål til Charlis frygt.
Eller Sophie-hyldesten ‘So, I’ med A. G. Cook, der fik mig til at stå og tude over opvasken med sit »Now I wanna think about all the good times« og de mange minder.
Andre sange bygger videre mere musikalsk end tematisk, som ’Mean Girls’ med the Strokes’ Julian Casablancas, der er bygget op omkring A.G. Cooks vidunderlige klaver-groove. Casablancas skal måske/måske ikke forestille at være en såret fyr, der har datet en af originalens »break-your-boyfriends-hearts-girls«.
Remixene på udgivelsen er stærkest, når de netop gør det – bygger videre på de oprindelige sanges stærkeste idé.
Derfor falder et remix som ‘Sympathy is a Knife’ med Ariana Grande en lille smule til jorden. For den oprindelige sang stærkeste elementer, omkvædets forløsende »I, couldn’t even be her if I tried« og budskabet om jalousi, er forsvundet.
I stedet synger Ariana Grande om sladderpressen og hvordan det føles at stå på mål for hele omverdenens holdninger til én. Hvilket også er spændende, men det burde næsten være blevet til en ny sang, i stedet for at dræne ‘Sympathy is a Knife’ for det, der gjorde den stærk.
‘Everything is Romantic’ med Caroline Polachek lykkes bedre med at afvige fra det originale forlæg, og er blevet forvandlet til en cute telefon-samtale mellem to popstjerne-veninder, der taler om udmattelsen ved turné-livet: »It’s like your living the dream, but you’re not living your life«. Ouch.
Det er svært at vide, hvordan man vælger et passende antal stjerner til sådan en omgang velkurateret blær. Fungerer det som en opgradering eller en nedgradering af originalen? Eller ingen af delene?
Charli XCX’s højenergiske remixalbum er charmerende, legesygt og fremviser hendes status som eksperimenterende, musikalsk it-girl. På den måde lever det absolut op til originalens energi og høje niveau.
Men egentlig er det ligegyldigt om ‘Brat and It’s Completely Different but Also Still Brat’ er godt. Det handler mere om, at det findes, og at det sætter en kærlig og fællesskabsagtig sløjfe på hele ‘Brat summer’. Æret være dens minde.
Kort sagt:
‘Brat and It’s Completely Different but Also Still Brat’ er et showoff i kulturel og musikalsk kapital, der sætter en kærlig og fællesskabsagtig sløjfe på hele ‘Brat summer’.