Finneas hævder, at han blev ramt af tåregas af Nationalgarden i Los Angeles under en protest mod USAS immigrationspoliti U.S. Immigration and Customs Enforcement, bedre kendt under forkortelsen ICE.
Det fortæller den berømte singer-songwriter og bror til Billie Eilish på sine sociale medier i en række storyopslag.
Den amerikanske immigrationspolitk er et glohedt emne for tiden, hvor ICE henover weekenden har udført en række razziaer af amerikanske arbejdsplader, som angiveligt har brudt immigrationsloven.
Protesten startede som en fredelig demonstration fredag og fortsatte til søndag, hvor den amerikanske præsident Donald Trump gav grønt lys til at Nationalgarden kunne træde ind og udøve anti-protestoperationer i de følgende 60 dage.
Søndag delte Finneas en story på sin Instragram med ordene »Fuck ICE«
Senere delte han en story med en opfordring til de af Nationalgarden, der ikke ville adlyde Trumps ordrer:
»Hvis du er i Nationalgarden eller aktiv tjeneste i militæret og bliver beordret til at krænke amerikanske borgeres forfatningsmæssige rettigheder, så er dette nummeret til GI Rights Hotline. Der er støtte at få – du behøver ikke at gennemføre det«.
I yderligere stories meddelte den 27-årige musiker om opskaleringen af konflikten med: »Blev ramt af tåregas næsten med det samme ved den meget fredelige demonstration i downtown – det er dem, der optrapper det«, mens Finneas også delte et opslag fra den amerikanske komiker Tim Heidecker:
»Hvis du er tiltrukket af den her fascistiske lort, er du lille, svag og vil tabe«.
For nylig har Finneas meldt ud, at han starter et nyt band ved navn The Favors, som udgav deres første single i fredags.
Bandets debutalbum ‘The Dream’ udkommer den 19. september.