Kun én popstjerne har overgået salgstallene for Taylor Swifts nye album

Kun én popstjerne har overgået salgstallene for Taylor Swifts nye album
Taylor Swift. (Foto: Universal)

I fredags udkom som bekendt Taylor Swifts 12. album, der ikke overraskende allerede er en kommerciel kæmpesucces.

I hjemlandet USA har ‘The Life of a Showgirl’ i sin første uge solgt 2,7 millioner enheder ud fra tal fra både fysiske og digitale markeder. Det er Swifts bedste salgstal for et album i første uge nogensinde, skriver Billboard.

Kun én popkollega har overgået den bedrift, siden statistikfirmaet Luminate begyndte at inkludere digitalt forbrug i deres salgsdata. I 2015 solgte Adeles ’25’ således 3,4 millioner enheder i sin første uge i USA.

Spotify har ydermere oplyst, at ‘The Life of a Showgirl’ i fredags blev platformens mest streamede album på en enkelt dag i 2025. Dermed slår Swift Playboi Cartis ‘Music’ fra marts af pinden, skriver NME.

Åbningsnummeret ‘The Fate of Ophelia’, som nu har fået nedenstående musikvideo, slog i samme ombæring Spotifys rekord for den mest streamede sang på en enkelt dag nogensinde. Den tidligere rekordindehaver var også Swift med Post Malone-samarbejdet ‘Fortnight’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af