Det populære britiske soul- og funkprojekt Jungle spiller deres til dato største headlinerkoncert i Danmark, når de den 6. november gæster Royal Arena.
Jungle brød igennem i 2013 med singlen ‘The Heat’, der hurtigt blev en sensation.
De er desuden kendt for hits som ‘Back on 74’ og ‘Casio’, og når de til efteråret vender til Danmark bliver det med et nyt album, ‘Sunshine’, i ryggen.
I følge en pressemeddelelse udkommer albummet til august, og første single er ude nu. ‘Carry On’, hedder den.
I 2024 spillede Jungle på Roskilde Festivals Orange Scene, hvor de gav en »velspillede og interagerende performance«.
»Det var virkelig ikke svært at hengive sig til de taktile grooves i ‘Us Against the World’ (komplet med fløjtesolo og taktfast shaker) og ‘What D’You Know About Me’. Sidstnævnte var et klart højdepunkt, hvor Lydia Kittos messende chants og musikernes samspil nærmest havde karakter af analog trance«, lød det blandt andet i Soundvenues anmeldelse.
I Royal Arena får Jungle selskab af duoen Rio Kosta, der befinder sig i et lignende, 70’erklingende disco-funkunivers.
Billetsalget starter på fredag d. 27. marts kl. 10.00.
Jungle
Royal Arena
6. november 2026
Billetpris: 350-550 kr.
