Roskilde Festival: Selv da Wolf Alice hev politisirenen frem, virkede de fuldstændig harmløse

Roskilde Festival: Selv da Wolf Alice hev politisirenen frem, virkede de fuldstændig harmløse
Wolf Alice på Roskilde Festival. (Foto: Malene Vinge/Soundvenue)

KONCERT. Wolf Alice vil ikke være Englands næste store guitarband. 

Det var de ellers ved at blive kørt i stilling til med 2021’s ’Blue Weekend’, men sidste års ’The Clearing’ var lidt af et hamskifte. Americana? Helt sikkert! 70’er-softrock? Yes, sir! McCartney’sk melodimageri? Sure, mate! Lidt af en rodebutik? Desværre, ja.

På Orange Scene var briternes udtryk dog nogenlunde homogent, måske fordi guitarerne fik lov at gløde godt igennem for at fylde den store scene ud.

Læg dertil, at Wolf Alice fremstod som en sammenspillet enhed, hvor breaks, temposkift og korarrangementer som hovedregel sad i skabet – og rammerne for en gedigen poprock-koncert var etableret.

Desværre blev det ikke mere end det.

Wolf Alice på Roskilde Festival. (Foto: Malene Vinge/Soundvenue)

Et af problemerne var sangenes svingende kvalitet. Det var nemt at lade sig rive med af det liflige guitar-groove på ’White Horse’, ’Smile’s tunge riff-bundtræk og den herligt svulstige sofakartoffel af en ballade i form af ’The Sofa’.

Til gengæld var det svært for alvor at blive grebet af den opstyltede åbner ’Bloom Baby Bloom’, ’Leaning Against the Wall’s halvbagte melodi og bandets leg med teatralsk music hall på ’Bread Butter Tea Sugar’.

En anden ting var den lidt dresserede performance. Hvor Wolf Alice havde styr på de musikalske virkemidler, manglede de overraskelser i leveringen, og når de hev politisirene, megafon og flossede riffs frem på ’Yuk Foo’, virkede det ikke særlig punket, men inderligt ufarligt.

Wolf Alice på Roskilde Festival. (Foto: Malene Vinge/Soundvenue)

Det hjalp ikke, at det store statiske sølvstjernebagtæppe, der nok var tænkt som et festligt indslag, mest lignede en grå mur bag bandet.

Ellie Rowsell har ikke verdens mest nuancerede vokal, hvilket ikke behøver være en hindring for medrivende levering. Men stemmens faste plads i den høje ende af registret skabte et lidt monotont udtryk, som ikke løftede sangene afgørende.

Det var symptomatisk for en koncert, der engagerede et pænt stort publikum på Dyrskuepladsen, men ikke for alvor lykkedes som stor samlende koncertoplevelse.

Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.

Wolf Alice. Koncert. Roskilde Festival, Orange Scene.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af