Sivas’ Grøn-koncert viste, hvor folkeligt dansk gaderap er blevet
KONCERT. For 13 år siden var Sivas intet mindre end epokegørende. Debut-ep’en ’D.A.U.D.A.’ var et oprigtigt modkulturelt værk, der rystede dansk musik i sin grundvold. Det var fortællinger fra gaden og blokken – fortalt med miljøets helt eget sprog og helt egen lyd.
Det, Sivas og kollegerne dengang bragte til bordet, er for længst blevet en del af dansk musiks mainstream. Noget tid inden Sivas indviede årets udgave af Grøn i Tårnby, kunne man høre anlægget på pladsen gå direkte fra Gillis ’555’ til Thomas Helmigs ’Stupid Man’.
Det var en nærmest perfekt indkapsling af, hvor folkeligt – hvis ikke decideret assimileret – det, der dengang blev kaldt gaderap, er blevet.
En følelse, der kun blev forstærket, da han introducerede den tunge 2014-hymne ’#Holdet’ med at give et shoutout til de frivillige på pladsen. De frivillige fortjener roser, men det føltes alligevel absurd at insinuere, at Sivas skulle hentyde til Grøn-frivillige med linjen »mit hold kommer først«.
Men når man først har affundet sig med, at Sivas er blevet ham, Grøn hyrer som erstatning, når Benny Jamz har fået en fængselsdom – og at han er blevet så popsmart, at koncertens eneste gæst var Thor Farlov på ’Illus.on’ – ja, så var det faktisk en hæderlig koncert, der fornemt tacklede den utaknemmelige opgave det er at have dagens allertidligste spilletid.
Han havde disket op med keyboardist, trommeslager, backingvokalist og en brandvarm optræden bag dj-pulten fra Ary, der som altid mestrede at bringe interessante lydflader i spil, uden at han brugte den begrænsede spilletid på at stjæle rampelyset fra hovedpersonen.
Særligt da andet vers af ‘Ritualet’ slog over i et boombap-beat, der blev mødt af tilsvarende boppende hænder i vejret fra publikum, var det en smagfuld måde at bringe Sivas’ mikrofonevner over i et andet territorium, hvor han dog stod lige så stærkt som over det trap-beat, sangen bevægede sig ud af.
Jeg havde ret svært ved at høre backingvokalisten, der tit blev overdøvet af både Sivas og af båndede backingvokaler, men det gjorde ikke meget.
Sivas’ mikrofonhåndtering var nemlig syleskarp lige fra åbningsnummeret ’Rdustadigher4mig’, hvor hver eneste lille »sch-« blev leveret med så klar diktion, at det var tydeligt, at han ikke tager sit job mindre alvorligt, blot fordi det har flyttet sig langt fra Brøndby Strands boligblokke.
Og selvom den afsluttende trio af hårdkogte gadehits i form af ’D.A.U.D.A.’ samt Ukendt Kunstner-samarbejderne ’Lige nu’ og ’Stein Bagger’ (hvor Sivas fornemt overtog visse af Hans Philips linjer) fik gang i publikum, var det særligt de tropiske dansehymner, der fungerede godt i Grøns rammer.
En eskalerende tretrinsraket bestående af ’Crimewave’, ’Rica’ og ’Kun hinanden’ efterfulgt af ’Oui’ lidt senere i sætlisten var helt perfekt over for et feststemt publikum i den bagende sol.
Er det lige så radikalt at få folk til at danse, som det er at vende op og ned på, hvordan det danske sprog kan lyde på et stort hit? Nej, det er det ikke. Men Sivas kan være stolt af, at han er god til begge dele.
Kort sagt:
Sivas’ åbningskoncert på Grøn 2026 i Tårnby var så folkelig og festlig, at der ikke var meget tilbage af den oprigtigt modkulturelle rapper, han var i starten af karrieren – selvom et par hæderlige udgaver af sange fra dengang fandt vej til sætlisten. Alligevel var koncerten bedst, da han omfavnede sin indre popsnedker og fik publikum i tropisk dansehumør.