Man fornemmer det hurtigt. Clara Aatoft kan snakke om kaffe i timevis og har også mere end et årti som barista på cv’et. Længst hos Coffee Collective, men også hos Risteriet og Riccos, ligesom hun har bestyret sin egen kaffebar på Østerbro.
Med andre ord er hun perfekt til at hjælpe os igennem denne guide til, hvordan du kan forkæle dig selv med bedre kaffe derhjemme. Men lad os bare være helt ærlige fra start: Det her bliver ikke en simpel ‘sådan gør du’-guide. Kaffe er alt for komplekst til den slags, og vores præferencer og smagsløg for forskellige.
I stedet kan Clara Aatoft hjælpe dig med at træffe nogle informerede valg og udfordre din opfattelse af, hvad kaffe er, og hvordan den bør smage.
»Hvis man ikke bliver guidet ordentligt, så kan det blive en skuffelse, og så tænker man ‘fuck, det gider jeg ikke at bruge penge på’«, som hun selv siger.
Lad os kaste os ud i det.
Find metoden til dine smagsløg – og temperament
»Der er sindssygt mange bryggemetoder«, starter Clara med at slå fast med et efterfølgende let grin.
Og det er selvfølgelig en af årsagerne til, at mange holder sig til de sikre, om det så er en eller anden variant af filterkaffemaskinen eller en stempelkande. Men ja, du har sikkert gættet, at Clara gerne vil skubbe dig lidt væk fra de vaner.
»AeroPress har vundet indpas hos mange, fordi det er nemt. Den fylder ikke så meget, og så kan man ligesom nemt brygge en enkelt kop kaffe, som er renere end en stempelkande, men mere fyldig end en filterkaffe«, siger hun.
Pour-over kaffen er også et alternativ til de velkendte brygmetoder, altså hvor du mere eller mindre laver filterkaffe i hånden, én kop ad gangen. Det giver en lettere kop kaffe med flere smagsnuancer, men kræver også lidt mere af dig – både i smag og brygning.
»Det skal ikke blive for avanceret derhjemme. AeroPress’en er nem at rengøre og laver en god kop kaffe uden så meget pis. Det er bare ret simpelt«.
Mens nogen brygger espressoshots på AeroPress, så bliver det ofte for bittert efter Claras smag og lyst. Hun foretrækker at bruge den til at brygge en fuld kop. (Tjek Youtube for hjælp til at komme i gang. Coffee Collective har også lavet en guide til deres brygmetode.) Faktisk kaster hun sig sjældent ud i at lave espresso derhjemme.
»Jeg er typen, der går på ud, hvis jeg skal have en espresso. Ellers laver jeg den helt oldschool på en mokkakande som Bialetti. Så får du den der italienske, ret bitre og mudrede smag, som faktisk er det, jeg gerne vil have«, siger hun.
»Det er også noget, jeg er vokset op med. Min far købte de der vakuumpakkede kaffeposer, hvor kaffen er kværnet. Der er noget autentisk over at lave sådan en mokkakande«.
Hvis du ikke helt er til mokkakanden og heller ikke er klar til at investere i en espressomaskine (som vi springer over i denne artikel), så synes Clara faktisk ikke, at du behøver løbende skrigende væk fra kaffekapsler. Ja, dem Nespresso gjorde kendte – og udskældte.
»Der er kommet flere gode kaffekapsler. For eksempel April Coffee, der rister på Refshaleøen, er begyndt at lave kapsler, som så er specialkaffe, der ikke smager så ‘maskinet’ som mange andre kapsler, men mere som en espresso, du ville få på en kaffebar«, siger Clara, men slår selvfølgelig fast, at det måske ikke er den mest miljøvenlige løsning, selvom nogle kaspler er bedre end andre.
Glem ikke vandet
»Det er noget, de færreste tænker på, men vandkvaliteten er sindssyg vigtig for at få en god kop kaffe, fordi vi har så hårdt vand i København. Der er så meget kalk i vores vand. Det er ikke så fedt at bruge så mange penge på plastik, men for eksempel Denice-kildevand er altid den, som jeg har anbefalet folk at købe, hvis de vil gå lidt mere advance og forsøge at få kaffesmagen ordentligt frem derhjemme. Den har et meget lavt indhold af bikarbonat«, siger Clara Aatoft.
Vandfilterkander er selvfølgelig også en mulighed. Brita og Dafi er de mest gængse, og de kan fjerne det værste kalk fra vandhanevandet.
»Med postevand kommer kaffen til at smage langt mere bitter og mudret end ved vand med et lavt indhold af bikarbonat, hvor kaffen vil fremstå langt mere let, ren og aromatisk», forklarer Clara Aatoft.
Spar ikke på bønnerne
»Det er det altafgørende og måske et af de steder, hvor folk ofte sparer lidt – selvom det jo heller ikke er billigt at købe kaffe i Irma. Det drikker du måske også hurtigere, fordi det ikke er så udfordrende«, siger Clara Aatoft.
»Hvis du får en kaffe, der er en smule mere udfordrende, så nyder du den nok også mere og drikker mindre, og så holder bønnerne jo længere«.
Samtidig slår hun et slag for, at du ved at købe bønnerne os en lokal kafferister også støtter dem lidt i disse coronaramte tider. De kan også hjælpe med at pege dig i retning af nogle bønner, der har det, som du gerne vil have ud af en kaffe.
Det er jo meget subjektivt, om man kan lide lysere ristet kaffe, så man får mere syre frem end bitterhed. Eller om man er til hårdere ristninger. Jo hårdere ristningen er, jo mere bitterhed får man.
»Mange af mine venner kan ikke lide den kenyanske frugtige kaffe, fordi de bruger mælk«, siger Clara.
»Bønnerne er vildt vigtige, men man skal selvfølgelig også blive guidet ordentligt til, hvad man skal gå ud og bruge 100 kroner på. Det er jo mange penge«.
Clara foreslår selvfølgelig, at du prøver at smage forskellige bønner, der er ristet forskelligt, så du kan finde frem til, hvad du bedst kan lide. Derfor slår hun også et slag for de kaffeabonnementer, som flere risterier som Prolog, Coffee Collective og April Coffee er begyndt at tilbyde.
»Så får man sendt kaffen hjem og får forskellige typer, der ligger i meget forskellige retninger. Så kan man finde ud af, hvad man godt kan lide«.
Og du må altså godt få den kværnet, når du køber den, selvom de fleste baristaer selvfølgelig foreslår, at jo friskere kværnet, jo bedre. Så skal du bare opbevare den ordentligt bagefter.
»Mange tror, at kaffen skal i køleskabet. Det skal man ikke! Lige så snart du putter den i køleskabet, så har du måske nogle madrester eller noget frugt, som også afgiver aroma. Man skal heller ikke fryse kaffe. Bare opbevar det tørt og ikke for varmt. Ned i en krukke, ligesom ens bedsteforældre gjorde«, siger Clara.
Mælk/ikke mælk
Noget der også kan dele vandene blandt kaffedrikkere – baristaer som almindeligt godtfolk – er mælk. For er det okay at komme mælk i kaffen?
»Man arbejder med et produkt, som man helst gerne vil have, at folk smager rent. Det er ligesom at putte en isterning i et glas vin, så fjerner man også noget af oplevelsen. Men jeg er ikke snobbet«, siger Clara Aatoft.
Så det handler igen meget om personlig præference. Men i takt med at den mere nørdede del af kaffeverdenen har fået hang til lysere ristede kaffebønner, der giver en lettere kop kaffe med plads til flere smagsnuancer, så kan mælk virke overflødig. Clara er dog bevist om, at det kan kræve noget tilvænning at drikke en lettere kop kaffe. Hun sammenligner det med at smage naturvin for første gang.
»Bønner og ristningen har bevæget sig i en retning, hvor det fulde potentiale bliver udfyldt – om man så kan lide det eller ej, men det er i hvert fald med respekt for råvaren«.