Shop med omtanke

Tre klassiske trenchcoat – anbefalet af folk, der elsker dem

En god trenchcoat kan passe ind i manges garderobe og bruges store dele af året. Få inspiration fra tre modefolk.
Foto: PR

Uniqlo U

Sidsel Alling, 33, kreativ konsulent, @sidselalling:

»Jeg har så længe, jeg kan huske, haft et ømt punkt for trenchcoats. Oversize, helst herremodeller og altid uden bælte.

Det er en af de mest taknemmelige stykker tøj at købe brugt, for den kan næsten ikke blive for stor, uden at det stadig ser smart ud.

Sidsel Alling. (Foto: PR)

Men faktisk har Uniqlo U også netop lavet en, der opfylder alle mine kriterier. Den er fra deres nye kollektion«.

(Ikke præcis den samme trenchcoat som Clements.) (Foto: PR)

Sand 

Clement Mogensen, 25, fotograf, @clementmogensen:

»Denne her trenchcoat fra Sand er min favorit. Det, at den består af Alpaca-pels, gør, at den ser lidt flippet ud og mindre formel/klassisk, som en trenchcoat oftest kan gøre. Jeg er nemlig i min flippede fase lige nu.

Clement Mogensen. (Foto: PR)

Jeg ejer pt ikke selv én, men jeg kunne rigtig godt tænke mig en trenchcoat i læder, så jeg kan gå i fuld matrix mode. Den skal gå langt under knæene. Så skal den matches med et par sorte chuncky boots, læderbukser, slikhår, hurtigbriller og til sidst en god omgang ballade. Så er den der«.

Foto: PR

Uniqlo x JW Anderson 

Alexander Gram, 29, medstifter og -ejer af An Ivy, @alexanderbgram:

»Det seneste år har jeg skåret ind til benet i min garderobe for at opbygge den omkring de vigtigste essentials. Og her kan man ikke komme uden om den historiske trenchcoat, når det handler om key pieces til forårs- og efterårsmånederne.

Jeg vil altid anbefale at kigge efter en vintage-Burberry i den karakteristiske beige (du kan sagtens finde mange gode til overkommerlige priser på secondhand platforme som Vestiaire Collective), men trenchcoat-favoritten i min personlige garderobe er faktisk en navy fortolkning fra Uniqlo og JW Andersons tilbagevendende samarbejde.

Alexander Gram. (Foto: PR)

Frakken er efterhånden et par år gammel, men jeg ser altid frem til at trække i den. Fittet er tilpas boxy og langt, kvaliteten er god, den har alle de klassiske detaljer, og så er den endda vendbar, hvis man foretrækker en enkelt dag i en ternet trenchcoat fremfor en navy. 

Samtidig bruger jeg den seriøst med alt – både over jakkesæt og slips, men også på afslappede søndage iklædt sweatsuit og sneakers. Og netop dét indkapsler frakkens enorme alsidighed og dens status som en essential

Nedenfor er et link til et alternativ til min favorit. Den er i butikkerne nu«.

Purchase-redaktionen opererer uafhængigt af kommercielle aftaler. Soundvenue tjener ingen penge, hvis du køber et produkt, vi anbefaler. Vi har udelukkende interesse i at viderebringe anbefalinger af højkvalitetsprodukter.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af