‘Sonic The Hedgehog’ har i den grad været ude i kulden de senere år. Den ene fiasko efter den anden har bragt verdens tidligere mest populære computerspilsfigur ud i nærmest total glemsel.
Men det skal en spillefilm rette op på. Det var jo en kæmpesucces med Mario, så hvorfor ikke give det et skud, har man tilsyneladende tænkt hos Sega Sammy Holdings, der har retten til den tidligere konsolproducents spil.
Med tidligere tiders spilfilmatiseringer in mente og Sonics dalende popularitet lyder det umiddelbart som et projekt, der er dømt til at fejle. Men det aldrende, blå pindsvin kan jo overraske.
Filmen er sat til at udkomme i 2018 og bliver et crossover mellem computeranimerede karakterer og mennesker af kød og blod. ‘Space Jam’-style.
Læs også: Vild teori bekræftet: Michael Jackson lavede musik til ‘Sonic The Hedgehog 3′