Trumps sejr tvinger kunstnere til at blive politiske – men det er stadig tilladt at holde kæft

KOMMENTAR. Lena Dunham, Run The Jewels, Patton Oswalt og Miley Cyrus har altid været højlydte politiske stemmer i USA. Det er ikke mindst tilfældet nu, hvor der foregår dramatiske ændringer i det amerikanske demokrati. Men interessant nok stemmer rigtig mange i, som ikke normalt udtaler sig politisk.

Ewan McGregor nægtede at stille op til et interview med Piers Morgan, efter han havde kritiseret Women’s March dagen efter Trumps indsættelse. Den ellers offentligt ordfattige Frank Ocean skrev et blogindlæg, hvor han håner Donald Trump. Selv Ellen DeGeneres, der ellers forsøger at holde sit talkshow så fri for politik som muligt, kunne ikke dy sig for en bredside.

Alle tre personligheder, der normalt ikke agerer synderligt politisk. Vi mærker det i særdeleshed her på redaktionen, hvor de politiske kommentarer fra folk i underholdningsbranchen den seneste tid virkelig er eksploderet.

Så hvad er det, der gør, at rigtig mange fra underholdningsbranchen er blevet yderst orale omkring det politiske spil? Som jeg ser det, er det tre ting, hvoraf den sidste kan vise sig at bidrage yderligere til kløften i folkedybet i både USA og hele verden.

For det første er Trump republikaner, hvilket de færreste i underholdningsbranchen er, så han er helt grundlæggende manges politiske modstander.

For det andet – og mere væsentligt – er Donald Trump symbolet på et enormt politisk paradigmeskifte, der slet ikke måler sig med da for eksempel George W. Bush overtog magten. De små to uger, han har siddet på magten har han iværksat masser af politik, der dels gør op med otte års Obama-administration og samtidig strider direkte imod mange i underholdningsbranchens mærkesager: Klima, fattigdomsbekæmpelse og flygtninge samt kvinders og minoriteters rettigheder.

Tredje og sidst, så har sociale medier skabt en forventning om, at kunstnere også udtaler sig om, hvad der foregår i samfundet omkring dem. Fans køber hele pakken – både privatliv og politisk ståsted. De sociale medier er blevet en talerstol, hvor mikrofonen altid er tændt, så når den i oprørte tider er tavs, skurer det i ørerne.

Før i tiden var det nemmere at slippe for at sige sin mening ved ikke at stille op til interviews eller undlade at være politisk fra scenen/lærredet/cd’en. Men skiftet til i dag – og den første præsidentielle magtoverdragelse, hvor sociale medier for alvor har spillet en rolle – er, at vi har en præsident, der er så polariserende, at det ikke synes tilladt at forholde sig tavs.

Spørgsmålet er ikke, om celebrities må udtale sig om politik. Selvfølgelig må de det. Spørgsmålet er, om de skal? Og hvad er konsekvenserne, hvis de gør?

Musikmediet Noisey skriver, at det simpelthen er umuligt at fortsætte, som om intet er hændt, eller forholde sig tavs. Det svarer nemlig til, at man enten er enig eller ligeglad med Trump. Og det er bare ikke i orden.

De bruger som eksempel Taylor Swift, der gennem valgkamp, Trump-sejr og efterfølgende demonstrationer har været påfaldende tavs. Hun har ikke åbenlyst støttet hverken Trump eller Hillary, men i stedet blot opfordret sine 83 millioner følgere til at stemme og erklæret sig stolt af at være kvinde.

Swift, der er udsprunget af Nashvilles countrymuld, har millioner af fans på hver side af det politiske spektrum. Noisey skyder hende i skoen, at hun ud fra en imagemæssig og økonomisk kalkyle ikke ønsker at udtale sig. De gør det også tydeligt, hvordan de mener, hun bør udtale sig og agere med reference til disse tweets rettet mod Taylor hende.

Problemet med at sige noget i disse forvirrende tider er, at der bliver sagt rigtig meget, der ikke gavner situationen. Mange kommentarer handler om at »slå en nazist i ansigtet« eller »sprænge det Hvide Hus i luften«. I Shia LaBeoufs tilfælde resulterede hans forsøg på forsoning under mantraet »He Will Not Divide Us« i en anholdelse, hvorigennem han meget præcist demonstrerede, præcis hvor splittet USA er.

Der hersker ingen tvivl om, at der er fælles fodslag blandt Demokraterne, det progressive Hollywood og bredt set i underholdningsbranchen, men selvom man kan høste likes og stående ovationer ved at tordne mod Trump, så prædiker man for koret og risikerer dermed at polarisere befolkningen yderligere. Det er lige så populistisk, som Trump og hans kumpaner er.

Selvom der ganske givet er velmenende tanker bag, så ender mange kunstneres kommentar med at spille ind i det narrativ som Trump-administrationen har skabt: Underholdningsbranchen/medierne/Hollywood er i åben krig mod Trump. Det er i parentes bemærket nogenlunde samme taktik, som ISIS eksempelvis lægger for dagen med deres fjender.

Det skal så absolut ikke forstås sådan, at jeg mener Donald Trump får for meget kritik. Det skal heller ikke forstås sådan, at jeg ikke mener, kunstnere skal blande sig i politik – tværtimod. Men det skal forstås sådan, at der ikke er noget gavnligt i en kultur, hvor celebrities bliver presset til at have en offentlig mening og udnyttet som nyttige idioter for den sag, de forventes at være en del af. Demokrati er både retten til at udtale sig på et mere eller mindre informeret grundlag, men også retten til at holde kæft – uanset om du er kendt eller ej. Det er helt reelt, at celebrities, særligt gennem sociale medier, er særdeles magtfulde, hvilket Trumps valgsejr beviser i høj grad. Men det er også tilladt at bruge sin magt apolitisk, helt undlade at bruge den eller bruge den mere konsensussøgende – som for eksempel Scarlett Johansson gjorde det i sin Women’s March-tale.

Hvis det for Trumps politiske modstandere kun er tilladt at have én unuanceret holdning, så har de ikke forstået, hvilket monster de forsøger at bekæmpe. Vi bør respektere, at det ikke er alle, der vil bruge sin tid på de sociale mediers talerstol politisk, men i stedet bruger deres kunst (aka. det de egentlig ved noget om) til at samle forskellige mennesker med forskellige meninger omkring noget andet end politik.

USA og resten af verden er splittet og har i høj grad brug for at bygge broer og ikke mure, men det kræver, at der på hver side er nogen, der står klar til at lægge den første sten.

Det er tid til handling. Men det er i højere grad også tid til at tage en dyb indånding, lytte efter og tænke sig om.

Læs også: Verdens musikere går sammen om 100 nye sange mod Trump: Hør Angel Olsens bidrag ‘Fly On Your Wall’