Burhan G

Ved de første mange gennemlytninger af Burhan G’s andet album har man en følelse af, at han har skabt Danmarks første store internationale r’n’b-gennembrud. Det musikalske grundlag bliver lagt af producerteamet Maximum Risk, der med en international lyd, man kun sjældent har lagt øre til på vores breddegrader, nærmest serverer albummet på et sølvfad for Burhan G. Han siger dog også pænt tak for hjælpen og tager for sig af retterne, når han med den reneste vokal, uden en snert af accent og helt på niveau med de førende internationale stjerner, beviser, at han ikke bare er en døgnflue.

Ja, han har uden tvivl smidt et album på gaden, der er fyldt med hits og vil ramme dansegulve rundt omkring i landet lige så hårdt som Timberlake og Timbaland, og det er en stil, som ingen på den danske mainstreamscene mestrer bedre. Derfor er det ærgerligt, at ikke alle numrene på albummet har samme energi som blandt andet ‘Live Ur Life’ og ‘Can’t Let You Go’, men derimod spiller på de mere sukkersøde tangenter. Her bliver det nemlig af og til en anelse for blødt, og det klæder ham ikke nær så godt som de numre, der sætter gang i nakkemusklerne og de kvindelige bagdele.

Der er dog bare lige det, at det næsten er umuligt at lave langtidsholdbare album, når man tjener sine penge i pop- og r’n’b-genren. De store stjerner laver album, der i første omgang slår lige så hårdt som et knockout, men den effekt bliver sjældent ved, fordi man i længden mættes og ikke opdager noget nyt. Et faktum der også gør sig gældende på ‘Breakout’, hvor det kun er i den første uges tid, den roterer i afspilleren, at man forbliver overrasket. Hvilket i dette tilfælde bliver yderligere forstærket, fordi albummet er begået af en dansker, som internationalt set er en anelse for sent på den.