Kommende Oscar-vært Jimmy Kimmel afslører lønnen for værtsjobbet

Kommende Oscar-vært Jimmy Kimmel afslører lønnen for værtsjobbet

I sidste uge blev det offentliggjort, at late-night-værten Jimmy Kimmel bliver vært for Oscaruddelingen i 2017. Selvom jobbet i sig selv er ærefuld en tjans, kunne man tro, at Oscar-værterne alligevel også tjener en god sum på at føre både stjerner og tv-seere gennem Hollywoods største aften. Tro om igen.

I et radiointerview på programmet KROQ’s Kevin and Bean fortalte Kimmel, hvad lønseddelen lyder på, når man er Oscar-vært: 106.000 danske kroner. Et noget lavt beløb i forhold til showets størrelse, men ifølge Kimmel var det mere end fint: »Ved du hvad? Jeg tror, det er, fordi det er ulovligt at betale ingenting«, sagde en storgrinende Kimmel i interviewet.

Kimmel mener, at det er samme løn, værter som Billy Crystal og Chris Rock modtog – og indrømmede også, at han var usikker på, hvorvidt han egentlig måtte røbe sin lønsats:

»Men der er ikke nogen, der har fortalt mig, at jeg ikke må. Jeg anser det som deres fejl… Jeg tænker, om man måske får en lønforhøjelse, hvis man gør det mere end en gang, ligesom en tre procents lønstigning«.

Læs mere: De bedste tv-serier i 2016 – top 10-1

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af