»Sjældent stærk musikdokumentar« – se den rørende ’Amy’ på C More

Ugens bedste sneaker-nyheder – Air Max Day, skarpe farver og Balenciaga-kopi

Vi hjælper dig til at få overblik over ugens mange nye lanceringer og colorways fra sneaker-verdenen.

Ny model fra Yeezy

Hypen har lagt sig en anelse, og du kan nu stadig købe den sorte version af Yeezy Calabasas Powerphase i butikkerne, selv om den blev sluppet via raffles for mere end en uge siden. Det er dog også den uden tvivl kedeligste silhuet fra Kanyes Adidas-samarbejde, så ingen grund til at slå søm i Yeezy-kisten endnu. Faktisk er der dukket en ny model op i denne uge. Yeezy Mafia kalder den Desert Rat Boot, og den ligner også en videreudvikling af Yeezy 500-modellen. Det vides dog ikke, hvornår den kommer i salg.


Til gengæld synes selvsamme Yeezy Mafia at vide, at netop Yeezy 500 i ‘Blush’-colorwayen lander i både Confirmed-app’en og udvalgte butikker den 14. april. Og ja, selv om Kim Kardashian har været ude efter YM, så plejer de at have ret, når de skriver den slags.


Balenciaga, anyone? Eller…

Ja, det bliver jo lavet kopier til højre og venstre, men det er ikke så ofte, at de eksisterer sådan i etablerede webshops. Denne sneaker fra brandet Ego tager dog prisen som en af de mere ligefremme efterligninger af Balenciaga-flagskibet, Triple-S. Især sålen er nærmest en direkte kopi. Det kan dog også være sjovt, og til 260 kroner er Elijah Chunky i hvert fald et budgetvenligt alternativ. Den fås i tre forskellige colorways hos Ego.


Air Max Day

Ja, det føles ikke ligefrem, som om Nike normalt er karrig med nye versioner af deres Air Max-modeller, men marts er altså Air Max-måned (hos Nike, i hvert fald) og i morgen er det Air Max Day, hvor der selvfølgelig lander nogle nye versioner.


Acronym x Nike Air VaporMax Moc 2 bliver sat til salg i Acronyms webshop i morgen i tre forskellige colorways, der alle er kendetegnet ved det særegne print og den ekstra hælkappe. De lander derefter på SNKRS-platformen en ad gangen over de kommende måneder. Den første på mandag.


Nike udsender også selv to colorways af Air VaporMax Moc 2 lørdag morgen. De koster 1.700 kroner i webshoppen.


Air Max Day byder også på skoen, som sidste års vinder af designkonkurrencen Vote Forward skabte. Der er tale af en slags fusion af vinderen Sean Wotherspoons foretrukne Air Max-modeller, 1 og 97, ligesom han har taget inspiration fra vintage-fløjlkasketter. Air Max 1/97 SW kommer i salg lørdag morgen og koster 1.300 kroner hos Nike.


Og så får vi også lige fem nye colorways af det seneste medlem af Air Max-familien, 270’eren. Den kommer i fire hvide versioner, hvor den store lufthælkonstruktion har fået forskellige skarpe farver, men der også lander en sort version med gul hæl. Alle fem bliver sat til salg på mandag og koster 1.250 kroner hos Nike.


Pharrell fortsætter sin farveglæde

Farver har generelt spillet en stor rolle i Pharrells ellers enkle Adidas-silhuetter. Senest med Holi-colorway’en som han fik lidt hug for. Og nu er der landet nye billeder af den kommende Adidas Solar Hu Glide ST, som udmærker sig ved sin colour-blocking. Det vides endnu ikke, hvornår den bliver lanceret.

Sponsoreret indhold
En præst, en gangster og en kultleder går ind på et hotel
… og deres mørke, mystiske hemmeligheder smuldrer i den stjernespækkede thriller ‘Bad Times at the El Royale’. Find spilletider og billetter her.
Nordisk Film

Nike ser gult

Efter at orange har domineret streetwear i noget tid, er mange brands begyndt at dyrke gul. Måske er det den tendens, Nike reagerer på. I hvert fald er sportsgiganten på vej med hele tre sneakers i skrigende gul.


To af modellerne, Air Force 1 og Air Zoom Spiridon 16, omfavner ovenikøbet tidens plastik/lak-tendenser med overdele i lakeret læder.


Cornerstreet har Spiridon’en til 1.050 kroner, mens Air Force 1’en endnu ikke har en officiel releasedato.


Det har det tredje skud i bøssen heller ikke. Der er også tale om en Air Force 1-variant, dog ikke i lakeret læder, men med lidt grå og hvid til at trække lidt af hidsigheden ud af den gule farve.


Fila møder BAPE’s underbrand

Det kan godt være at AAPE blot er et undermærke til BAPE, men når man ser på brandets kommende samarbejde med Fila, så er det okay at tage fejl. De har nemlig udsmykket Filas Original Tennis-sneaker med AAPE’s signatur camouflageprint, og selvom man godt kan kende det fra BAPE-printet på tøj, så er det umiddelbart svært her. Der er endnu ingen releasedato på samarbejdet.


Pokémon på fødderne

Hvis camouflage er lidt for street til dig, så er Fila klar med et andet samarbejde, som måske passer bedre. Det sydkoreanske brand har nemlig lade Pokémon-figurer som Pikachu, Charmander og Squirtle sætte deres præg på Court Deluxe Low-Top-sneakeren. Indtil videre er den dog kun til salg i butikker i Sydkorea, så vi må vente og se, om den kommer til salg herhjemme.


Romantiske Puma

Moden har løbende en flirt med broderinger, se bare på danske Cecilie Bahnsen, der har gjort det til en del af sit design-dna. Nu har Puma taget broderingerne til sig med to nye versioner, en lilla og en hvid, af Basket Heart, hvor det er snørebåndene, der har fået en romantisk update. Et frisk, men atypisk look i sneaker-verdenen. De er indtil videre kun til salg i Footlockers engelske webshop.


Reebok-eksperiment

Den ofte politiske Pyer Moss-designer Kerby Jean-Raymond er klar med første del af sit ventede Reebok-samarbejde. Og den beviser igen Reeboks igangværende DMX-relancering, der også virker oplagt taget i betragtning, hvor mange ligheder den har med for eksempel Yeezy 500. Pyer Moss x Reebok DMX Run Fusion Experiment tager dog originalen i helt nye retninger, og samarbejdet skiller sig især ud med de mange snører. Modellen blev sat til salg i USA tidligere i dag, men er allerede udsolgt i Reeboks webshop. Det vides ikke, om den kommer til salg herhjemme.


Mizuno endelig klar med comebacket

Det japanske sportsmærke teasede allerede Wave Rider-silhuettens comeback i februar, og nu er der endelig releasedato på. Efter at modellen, der altså skal udnytte tidens 90’er-nostalgi, lander i japanske butikker i weekenden, så skulle den få en bredere release den 31. marts.

Læs også: Fem sneaker-tendenser der vil styre 2018 – fra futurisme til logomania

Advertisement