Little Brother – brothers without a cause

Little Brother viste med deres seneste album ‘The Minstrel Show’, at de har ambitioner på både egne og hiphoppens vegne. Netop af den grund var det med vemod, at jeg forlod et propfyldt Rust med en uforløst følelse i kroppen og en halvtør smag i munden efter koncerten lørdag aften.

Gruppen fra North Carolina er blevet reduceret til en duo efter produceren 9th Wonder’s afgang. Hans soulinficerede, men også bastunge og flade beats spillede alligevel en væsentlig rolle på aftenens lydbillede, som var alt for mudret og kompakt. Rust mindede lidt om en telefonboks, hvor lyden både havde trange kær, men nærmest også fyldte for meget i rummet.

Det gjorde heller ikke lytteoplevelsen bedre, at de to rappere Phonte og Big Pooh manglede de fornødne tekniske evner til at løfte deres ellers vidt begavede tekster og alt for ofte forfaldt til de nemme løsninger og scenetricks. Karismaen var til gengæld på et højt niveau og det lykkedes da også flere gange rapperne og den medbragte sanger Darien Brockington at charmere det feststemte publikum.

Frie fortolkninger af Michael Jackson, Lionel Ritchie og James Brown fik salen til at koge, ligesom de to soulbaskere ‘Say It Again’ og ‘Not Enough’ hankede op i et imponerende engageret publikum og trak den samlede bedømmelse op. Men med tanke på Little Brother’s to hidtidige studiealbum, så var der et godt stykke vej til den samme spilleglæde, idéer og ærgerrighed.