Cadence Weapon – forceret fest

At albummet ‘Afterparty Babies’ fra Cadence Weapon hører blandt årets hidtil bedste hiphop-udgivelser er åbenbart undgået de fleste festivaldeltageres opmærksomhed. Ihvertfald var der god plads til at danse, da den blot 22-årige canadier Rollie Pemberton lørdag aften rykkede ind på Pavilion-scenen med sin forrygende mixture af hiphop, house, grime og electro.

Desværre blev koncerten en lovlig klovnet forestilling, hvor Pemberton var temmelig lemfældig i omgangen med sit ellers så brillante materiale. Hans rim er fyldt med begavede pointer om modernitet og populærkultur, men det kom til at spille andenviolin i et forceret forsøg på at fyre op under festen. Showet var sløset og usammenhængende, og de raffinerede beats lå underligt lavt i mixet. Her hjalp det ikke ligefrem, at Pembertons sekundant, DJ Weasel, scratchede flere af dem i småstykker.

Fremragende numre som ‘Juliann Wilding’, ‘We Move Away’ og ‘In Search of the Youth Crew’ blev således aldrig de esser, de er på plade. Her er Cadence Weapon en opvisning i varieret beatsnedkeri og reflekteret historiefortælling, og derfor kan hans to hidtidige albumudspil ikke anbefales nok. Men live havde Cadence Weapon desværre kun løst krudt i kammeret.