Prince – overlegen lilla eminence

Et af de allerstørste scoops var, at det lykkedes at booke Prince til årets festival. Selv om stjernen er falmet lidt med årene, er han stadig en af de største, mest unikke og ikke mindst talentfulde popstjerner, verden endnu har set.

Mens solen gik ned over Dyrskuepladsen indtog den lilla eminence festivalens største scene. Vel var han et kvarter forsinket, men det var hurtigt tilgivet, da han sparkede festen i gang med ‘Let’s Go Crazy’ og straks fulgte op med ‘Delirious’ og ‘1999’. Så kunne ingen være i tvivl om, at Prince var ankommet og havde tænkt sig at levere den funky hitparade, som alle havde drømte om.

Selv om han ikke fyldte meget på den store scene, var hans nærvær og tilstedeværelse enorm. Iklædt hvad der nærmest lignede en spacey rullekravepyjamas med en tegning af ham selv på, viste han, at han på ingen måde er ‘over the hill’, men tværtimod ‘still going strong’ som 52-årig. Overlegne dansemoves, fænomenale guitarsoloer og uforlignelig funky falset var kodeordene i den to timer lange show. Og når vi samtidig blev forkælet med noget nær perfekt lyd, var det svært ikke bare at lade sig rive med til ‘Kiss’, ‘Controversy’ og et af dette års mest magiske momenter – lighterhav og fællessang til ‘Purple Rain’, da mørket var faldet på, og det hele var ved at være slut.

Princes præstation var overlegen og ikke til at sætte en finger på. Men det var desværre ikke helt nok til at gøre det til en gennemført succes. Om det var de ømme fødder, de ødelagte stemmebånd, de daggamle tømmermænd eller en kombination, er svært at sige, men i hvert fald virkede det i perioder som om, publikum ikke havde energien til for alvor at slippe tøjlerne og ‘go crazy’.

Men Prince gjorde, hvad han skulle: At lukke med magi, overskud og hits, der kunne samle folket og sende dem hjem med et smil på læben og en stor oplevelse rigere.