Agnes Obel ‘Philharmonics’

Forestil dig en nedtonet version af Cat Power, Tina Dickow hvis hun havde skiftet guitaren ud med klaveret, eller Joanna Newsom hvis hun havde haft en luftig elverpigestemme. I krydsfeltet mellem disse kvinder befinder danske Agnes Obels klaverbaserede singer/songwriter-musik sig. Med et twist af både folk, jazz og klassisk er hendes version af genren sin helt egen uden at blive fortænkt og miste fokus, fordi det musikalske univers er bygget op om såre simple meloditemaer.

Inspirationen fra klassisk musik lader til at have smittet af på andet end pladens titel ‘Philharmonics’, der er en betegnelse for et stort klassisk orkester. Legen med melodiske temaer og måden, hvorpå den simple melodi får tilført mange lag af blandt andet kor og cello, bærer præg af en stor forståelse for det klassiske og for musikkens væsen i det hele taget.

Der er en æterisk ynde over den stemningsmættede og drømmende melankoli, der præger albummet, og det er meget forståeligt, at filminstruktøren Thomas Vinterberg har udvalgt tre af Obels numre til soundtracket på sin seneste film ‘Submarino’. I Obels univers går harmonierne nemlig ikke altid rundt i ring men kommer på afveje og skaber spændinger på linje med en films tema.

Den soveværelsesproducerede debut er original og nærværende, og eneste skønhedsplet er, at man kunne ønske, at Obel turde komme lidt tættere på scenekanten, for frygten for at falde ud over den ville givetvis kunne ruske lidt op i det polerede udtryk.