SÅ DU DET? Dybt inde i natten til søndag fik jeg på ny en knude i maven.
Efter superklatreren Alex Honnold havde besteget højhuset Taipei 101 i Taiwan, troede jeg ellers, jeg kunne ånde lettet op.
Hele dagen havde jeg krydset fingre for, at den ’Free Solo’-berømte friklatrer ikke ville styrte i døden for øjnene af mig, og at jeg så efterfølgende skulle beskrive oplevelsen i en artikel til Soundvenue.
Som den ekstremist han er, valgte Honnold at bestige de 101 etager uden nogen former for sikkerhedsnet, reb, faldskærm eller andet, der kunne redde hans liv, hvis uheldet var ude.
Det mindste fejltrin på bygningens spejlglatte facade kunne sende ham tumlende ned mod asfalten og det sammenstimlede publikum for foden af bygningen.
Hvordan Netflix gik med på idéen om at livestreame det til hele verden, forstår jeg ikke. Mon der var en lille forsinkelse på sendingen?
Streameren stillede op med klassisk sportsdækning med vært og eksperter til at lede (berolige) de masochistiske seere.
Heldigvis er Honnold både dygtig og utroligt rolig. Han steg ret uceremonielt op på bygningen, og efter hurtigt at have besteget det første element var spændingen lige så konstant som bygningens monotoni, da han kom til de næste otte ens, karakteristiske segmenter.
Honnold udførte den samme række af bevægelser på præcis samme måde på hvert niveau, og avancerede ufortrødent op mod himlen. Hver gang han kom til kanten af et segment, ventede en såkaldt drageudsmykning, hvilket afstedkom et åndeløst øjeblik, hvor klatreren skulle fjerne sig fra bygningens overflade og hænge endnu mere udsat.
Som én, der har klaret op til flere blå bouldering-ruter (ikke imponerende), kan jeg sige: Det er meget svært.
På hele turen kan man høre Honnold tale i en mikrofon med værten, og på intet tidspunkt knækker stemmen. Manden har altså, som det blev fysiologisk bevist i ’Free Solo’, en vanvittig kontrol over sin hjernes frygtcenter.
Som seer sad man gennem halvanden times angst og fik endda sporadiske interviews med Honnolds kone inde i bygningen – og endnu flere andenhåndsnerver.
Stakkels hans familie, tænkte jeg undervejs. Og til allersidst kom så det ultimative antiklimaks.
Efter at have besteget verdens 11. højeste bygning ventede mandens tapre kone i sikkert harnisk, men blev spist af med et flygtigt tantekys, før helten skulle tage selfies.
Så kunne man gå i seng med ubehag og spørgsmål som: »Hvorfor gjorde vi alle sammen det her?«, »Vender min døgnrytme nogensinde tilbage?« Og selvfølgelig: »Hvordan udvikler vi det her tv-produkt?«
Jeg tænker en verdensturné af klatrere, der starter på hvert sit hjørne af ikoniske bygninger kloden rundt og så ræser op af den, indtil en samlet verdensmester er fundet.
Anyways, stort tillykke til Alex Honnold med præstationen og for at holde sig i live. Nu håber jeg, jeg kan sove uroen væk.
’Skyscraper Live’ kan ses på Netflix – dog ikke længere live.