Current 93 – sugende apokalyptisk

En enkelt tone og et kugleformet grønt mønster projekteret op på et lærred indleder aftenen. Indtil Boney M’s ‘Rivers of Babylon’ kækt strømmer ud af højtalerne, og bandet går på scenen. Noget brummende støj tiltager gradvist, indtil aftenens hovedperson David Tibet, som siden start har været det centrale fikspunkt i Current 93, endelig indtager scenen, og der går et sus gennem publikum. Starten indkapsler på en måde den ambivalens mellem alvor og humor, galskab og genialitet, selvransagelse og selvbevidsthed, som omgærder bandet.

Atmosfæren af forventning er så tyk, at man kan skære den ud i firkanter. Current 93 spiller en form for mørk og kryptisk eksperimentel folk, som tit betegnes for neo-folk, og deres følge er så dedikeret, at det kan ligne religiøs overbevisning. Det er da også kæmpestort og en flot bookning af arrangørerne i Ljud, at dette kultfænomen, som snart kan fejre 30 års jubilæum spiller for første gang – ikke blot i Danmark – men i hele Skandinavien.

Det er det sugende introspektive apokalyptiske rock, som kendetegnet Current 93 i de senere år, der er på menuen. Det er helt naturligt, men alligevel er det svært ikke at ærgre sig lidt over, at den smukt spartanske folk, Tibet så brillant farvede 90’erne med, næsten slet ikke kommer til syne. Især når forudsætningerne er så gode med Baby Dee på formidabel klavertangenter.

Det var en dybt sær og fascinerende oplevelse, og med en længde på omtrent to timer må koncerten have stillet selv de mest ihærdige fans tilfredse. Jeg er stadig lidt tvivl, om det var et vækkelsesmøde, et forvarsel om dommedag, et teaterstykke eller performancekunst, som jeg bevidnede. En almindelig rockkoncert var det bestemt ikke.