Echo Me 'Echo Me'

Echo Me - Echo Me
Album, Für Records
4 6

Københavnske Jesper Madsen aka Echo Me viser på sit debutalbum en bred vifte af musik, der er præget af hans mange rejser. Et mangfoldigt udgangspunkt, men stramt udført af en mand, der ved, hvilken retning han vil.

Madsen følger på ’Darkest Hour’ i sporet på Johnny Cash, hvor et strejf af tragikomisk cirkusmusik blandes med country. Harmonikaen modsætter sig vokalens dybsindige udtryk, og som i en farce ved man ikke om man skal græde eller le. Så hellere lege med.

Anderledes er det pÃ¥ ‘The Actor & the Play’, hvor der overraskende, men velplaceret kiler sig eksperimenterende skrig- og scratchlyde ind med den akustiske guitar, som sammen med vokalen skaber pladens røde trÃ¥d. Som pÃ¥ Ã¥bneren ’Rise Above My Time’, der er drevet af en lystig og countryinspireret guitar tilsat tempofyldte trommer, eller ’Packing My Stuff’, hvor den nordamerikanske inspiration bliver endnu tydeligere med den skingre og legende mundharmonika. Musikken emmer af overskud, overraskelser og leg. Det smitter, og gør den følsomme balladenostalgi let og naturlig i stedet for tung og trist. Perfekt til en sunny sunday.

PÃ¥ trods af, at der pÃ¥ pladen er hjælp fra musikere som Cody, Slaraffenland og The Freudian Slip, er Jesper Madsens musik personlig. ‘Echo Me’ hedder sÃ¥dan, fordi musikken afspejler hans eget indre. Der skabes ekko i mange retninger, mÃ¥ske for mange, og sÃ¥ kan det stritte lidt rigeligt, men country, cirkusfeel og rock forenes dog af Madsens eget udtryksfulde, underfundige nærvær, og gør ham sÃ¥ledes til et fint dansk bud pÃ¥ en Ryan Adams.

Connect with Facebook

LOG IND MED FACEBOOK