Her er 15 danske festivaler, du skal glæde dig til

Her er 15 danske festivaler, du skal glæde dig til
Foto: Philip Bo/Soundvenue.
Det danske festivallandskab er meget mere end Roskilde, Tinderbox, Smukfest og NorthSide. Vi guider her kronologisk til 15 festivaler uden om de fire giganter og leverer selvfølgelig al den nødvendige information.

Offspring Festival

Hvad?
Midt inde i Tivolis fornøjelige omgivelser slår Offspring for femte år i træk dørene op til endnu en omgang nye navne fra ind- og udland, der igen vil indtage scener rundt omkring i haven. Årets program er kogt en anelse ned, men der er stadig masser af spændende nye navne at komme efter under 1-dags festivalen.

Hvor?
I Tivoli på de tre scener: Plænen, Pavillonen og i Pantomimeteatret.

Hvem?
Kwabs, Ukendt Kunstner, Blaue Blume, Phlake, Chinah og Soleima er blandt andet på programmet.

Offspring Festival
13. maj
Tivoli
Billetpris: 110 kr.

Læs om flere festivaler på de følgende sider.

Soundvenue 1 / 16 Soundvenue