Distortion: Her er fire ting, du skal opleve torsdag

Vi guider til fede events under Distortions anden dag: Med Red Bull-overflødighedshorn, en spritny Distortion-location og Burning Man-fest.
Distortion: Her er fire ting, du skal opleve torsdag
Artigeardit. (Foto: Oliver Klitgård Larsen/Soundvenue)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Red Bull Stage – med Standard – Soundvenues hiphop-podcast

Torsdagens helt store scene er Red Bull Stage ved og i Øksnehallen, hvor Standard – Soundvenues hiphop-podcast er en del af programmet. Podcast-værterne Kristian Karl og Mads Viktor serverer et dj-set, hvorefter du under Standard-fanen kan opleve Artigeardit, Fraads og Elias Boussnina. Med andre ord tre af de bedste og mest lovende unge navne på den danske hiphop- og r’n’b-scene.

Gadefesten fortsætter med navne som Fool, amerikanske Toro Y Moi og den irske rapper Rejjie Snow, inden der går efterfest i den med Marvelous Mosell og dj-sets fra Tue Track og Den Sorte Skole.

Og her behøver du altså ikke gå tidligt hjem. Gadefesten slukker først for musikken kl. 23.00, mens festlighederne inde i selve Øksnehallen kører helt til kl. 03.00.

Læs mere om Red Bull Stage HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Dårlig smag

Ja, termen ‘dårlig smag’ er selvfølgelig subjektiv, men når snakken lander på to ting som eurodance og karaoke, så hersker der altså én eller anden konsensus skabt et sted mellem Corona og Sam’s Bar.

Men dårlig smag er jo ikke nødvendigvis lig med, at det ikke er sjovt. Til Vejfest på Sønder Boulevard er der netop eurodance, sangria, flødebollekast og 90’et-kitschet ravestemning på programmet, og det lyder ganske enkelt pissesjovt.

Karaoke kan du finde på Dybbølsgade, og her er mulighederne jo uendelige. Jeg håber dog, at én eller anden modig sjæl tør (og gider) kaste sig over Vanessa Carltons ‘A Thousand Miles’. Så bliver der ikke et øje tørt på Vesterbro.

Læs mere om Vejfest HER.
Læs mere om Karaoke HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Culture Box tager nyt Distortion-område i brug

Én ting er, at Culture Box altid serverer noget af det bedste rendyrkede house og techno, man finder til Distortion. En anden ting er, at natklubben byder på et skarpt lineup med blandt andet Denis Horvat, Tim Andresen og Henri Matisse. Men noget helt tredje er, at Culture Box torsdag tager et helt nyt område i brug i forhold til Distortion på Vesterbro.

Boxen rykker nemlig ind på en spritny Distortion-location midt på Ingerslevsgade mellem DGI-byen og jernbanen. Det er et dejligt aflangt stykke, og så er der jo henholdsvis jernbane og babysvømning til begge sider. Ergo: Ikke så mange naboer, hvorfor den nok skal få fuld smæk.

Læs mere om Culture Box-festen HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Fest a la Burning Man

Housefrau hyrer udelukkende kvindelige dj’s, og torsdag til Distortion kører klubkonceptet fuld house fra 16.00-05.00.

Det hele sker på Halvtorvet9, hvor der altså både er gadefest samt efterfest inden døre. Fælles for begge dele er dog et Burning Man-tema, som jo passer ret godt til Distortion. For de uindviede er Burning Man en hedonistisk ørkenfestival i Nevada, hvor udklædning og arkitektur spiller en stor rolle, og nogle af de elementer er jo lette at sidestille med vores egen Distortion.

»Vi håber, du er frisk på at komme udklædt og bidrage til stemningen«, lyder det på Facebook-begivenheden, og hvis alle går all-in på dét, så er der noget specielt i vente: »Du skal ikke være bange for at skeje totalt ud«, som der står.

Udover temaet er lineuppet selvfølgelig også tætpakket, og til gadefesten 16.00-22.00 finder man navne som Fedty, Schaarup og Sus Wilkens bag pulten, mens tyske Meggy er hovednavn til Distortion Club-arrangementet, der også har Anastasia Wilson på plakaten.

Læs mere om Housefrau til Distortion HER.

Læs også: Gadefesterne er blevet et problem for Distortion – her er festivalchefens løsning

Læs også: Distortion: Her skal du feste på Vesterbro – guide til gadefester

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af