Hvad vil du, TopGunn?
For at lave god musik hjælper det ofte at have noget på hjerte. Noget man vil ud med. Det kan være en ny stil, det kan være nogle bestemte temaer – det kan være alt muligt.
Da TopGunn kom frem med Cheff Records’ selvsikre stil, var det nyt og banebrydende. Også selv om noget af det var en joke. Dengang skubbede han i den grad til dancehall-bølgen – blandt mange ting. Men her syv-otte år senere er det umuligt at se, hvad TopGunn vil på sit nye minialbum ‘1991’, der strækker sig over otte sange og 22 minutter.
I starten af karrieren var det også som producer, at TopGunn lavede rav i den, men på ’1991’ er det som om, han kører på autopilot. Alle sange undtagen én har tilnærmelsesvist det samme beat med Atlanta-hi-hats, spidse snares og lidt anonyme og indelukkede synths. Forskellen på numrene er for det meste tempoet med ‘Gode dage’ som det langsomme og ‘Hyg hver dag’ som det lidt hurtigere.
Det eneste track, der afviger bare en smule fra resten, er ‘Familie’, der har de samme synthesizere, men i stedet for semi-trap er trommerne nu semi-caribiske – uden det dog bliver mere originalt af den grund. Der er ikke ét nummer med en interessant produktion – og det gør desværre fundamentet for resten af albummets elementer meget svagt.
Oven på de ensformige beats ligger som regel TopGunns autotunede stemme, men heller ikke her har han noget vildt interessant at sige. Numrene handler enten om at gå i byen (‘Kom afsted’, ‘Hyg hver dag’), om at lave damer (‘Familie’), eller om »mig og mine drenge« (‘Gode dage’) – eller om alle tre ting på samme tid. Og det er ikke fordi, TopGunn har en banebrydende ny måde at rappe om de meget velkendte temaer.
Teksterne virker nemlig lidt klodsede, og der er rigeligt med klicheer som »Diamanter danser på min arm« (‘Gode dage’) og »Holdet det er holdet, så du ved vi holder sammen, ja ja« på ‘Kom afsted’. Og så er det næppe en banebrydende måde at beskrive en ekstravagant livsstil med ordene »Vi vil bare drik’ hver dag / vi vil leve livet hver dag / vi vil bare hyg’ hver dag« på ‘Hyg hver dag’.
De uelegante tekster bliver særligt tydelige, når man på numre som ‘Detaljen’ og ‘Kolde fødder’ næsten kan have svært ved at finde ud af, hvad de rent faktisk handler om. ‘Detaljen’ er noget med at tjene penge og have en taske fra Italien (der jo rimer på »detaljen«) og en Nettopose, der er fyldt op. På ‘Kolde fødder’ rapper TopGunn bare tilfældige linjer i tilfældig rækkefølge: »Vi vokset op der hvor du ik’ gider gå hen / hvor børnene stikker fingeren til de blå blink / jeg vil bare fred i verden / mere hygge og lidt mere sex«.
TopGunn har inviteret et par venner med på albummet: Fouli, Benjamin Hav fra Benal, Lord Siva og Citybois. De to sidstnævnte bidrager ikke med noget banebrydende på henholdsvis ‘Hyg hver dag’ og ’25 Lightere’, men Fouli leverer et overbevisende vers på ‘Detaljen’, og når man hører Benjamin Havs flow på Nik og Jay-hyldesten ‘Nik & Jay’ bliver det tydeligt, hvor præcist Benal-rapperens flow er sammenlignet med TopGunns.
Man kunne have ønsket sig, at TopGunn så tilbage på, hvad der bar ham frem på musikscenen – at han igen prøvede at skubbe til dansk musik. I stedet har vi fået ’1991’.
Kort sagt:
På ‘1991’ har TopGunn desværre ikke rigtigt noget at sige, og både beats, temaer og tekster er alt for ensformige.