Apparat fik hver eneste lille lyd til at tælle det dobbelte i Bremen Teater

Apparat fik hver eneste lille lyd til at tælle det dobbelte i Bremen Teater
Apparat i Bremen Teater.
Foto: Mathias Bak Larsen/Soundvenue
Apparat fik hver eneste lille lyd til at tælle det dobbelte i Bremen Teater
5 6
Apparat

Koncert, Bremen Teater

Apparat talte ikke særlig meget under sin koncert i Bremen Teater tirsdag aften. Men da den indadvendte tysker endelig besluttede sig for at hilse publikum verbalt, fik han opsummeret sin egen koncert rigtig godt: »Hver eneste lille lyd tæller det dobbelte af, hvad det plejer«, proklamerede han, da han snakkede om, hvor dejligt et sted Bremen Teater var at spille i. Som vi alle sad der på de nummererede sæderækker, føltes det bare en tand mere formelt end din normale koncert – men det øgede altså også presset på aftenens hovedperson og hans band.

Sascha Ring, som Apparat egentlig hedder, havde medbragt fire musikere til at assistere ham i at skabe elektronisk melankoli. På tværs af disse fire instrumentalister blev der spillet trommer, synthesizer, guitar, cello, violin og trækbasun – en ganske ejendommelig sammensætning, men nuvel en, der var veloplagt til at bringe musikken fra Apparats nyeste album, ‘LP5’, til live.

Ring selv holdt sig faktisk fra at beherske de synthesizers, der ellers oftest må siges at være lydbilledets mest fremtrædende instrument – i stedet stod han i midten med skiftevis guitar og mandolin, mens han naturligvis også bidrog med sin følsomme, kontemplative vokal.

Fra en instrumental intro over i det egentlige åbningsnummer, ‘Dawan’, stod det dog klart, at koncerten ikke kun ville være indadvendt og tænksom – den ville også blive decideret intens. Måske var intensiteten så gennemtrængende, netop fordi Ring selv mente, at indretningen fik hver eneste tone til at tælle dobbelt, men det havde i høj grad også noget at gøre med, hvor gennemført det hele var på et helt fundamentalt plan. Lysshowet forstærkede kompositionernes angst, den jævnligt trampende stortromme fik de store følelser til at synes ustoppelige, og Ring selv føltes ofte betynget af musikkens vægt – hvilket medførte, at han var meget medrivende som performer, selv om han virkede lettere genert.

Den konstante vellyd fra kombinationen af den organiske og elektroniske instrumentation var dog det, der for alvor gjorde koncerten så gribende. Det helt store højdepunkt i dette regi må være ‘Caronte’, der startede med fænomenalt sprød riffing fra strygerne i verset, derefter pivlækkert samspil mellem strygere, guitar og synth i omkvædet – og til slut, mens det hele var ved at eskalere mod et dystopisk klimaks, fik vi prikken over i’et i form af en ualmindeligt smuk, fløjlsblød trækbasun.

Der blev også gjort plads til noget dans. Pulserende technobeats var fundamentet for selv mange af aftenens mere melodiske, indadskuende stunder, men der var skam også gjort plads til momenter, hvor de elektroniske grooves var forrest i lydbilledet. Det lød ligeledes eminent, og for det meste fungerede de også fornemt i forlængelse af den angst, der driver meget af musikken – stjerneeksemplet her må være ‘In Gravitas’, der langsomt og melodramatisk byggede op til et katarsisk drop af dimensioner, der endte med at føles som en tiltrængt følelsesudladning.

Det var ikke kun for Ring, at hver eneste lydbid var af dobbelt værdi – det gjaldt også for publikum.


Kort sagt:
Apparats Bremen-koncert var præget af vellyd, store følelser og konstant engagerende lydbilleder – uanset hvilken stilart Sascha Ring og hans band bevægede sig over i, var det medrivende og nuancerigt.

Læs anmeldelse: Apparat ‘LP5’

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold