Har vi brug for regler, når vi går i byen? Otte vigtige spørgsmål og svar fra INPUT-talk om nutidens klubkultur

Har vi brug for regler, når vi går i byen? Otte vigtige spørgsmål og svar fra INPUT-talk om nutidens klubkultur
Panelet til talken 'Har samfundet ændret måden, vi går i byen på?': Freja Sigsgaard-Hansen (Club Mafia), Waqar og Bjarke Due Gunslev (Strøm).
Foto: Sebastian Apel/Soundvenue
Hvordan har safer space-natklubber, adfærdsregler og et nyt identitetspolitisk fokus ændret måden, vi går i byen på? Det prøvede et panel at eksperter at gøre os allesammen klogere på under en talk til INPUT, Soundvenues nye endagsfestival, der løb af stablen i lørdags.

Der er sket noget af et paradigmeskift i det danske klubmiljø, og et centralt element af den nye tænkning er noget så usexet som regler. For selv om mange nok ikke umiddelbart ville tænke, at timelange technofester på semi-hemmelige locations går specielt meget hånd i hånd med adfærdsregler, så er det faktisk tilfældet i øjeblikket.

For gennem de seneste år har festarrangørerne fra Fast Forward revolutioneret det elektroniske miljø i København, og helt centralt i deres festkoncept står et sæt regler, der forbyder sexisme, transfobi, racisme og al anden form for diskrimination eller krænkelse mod minoriteter.

Kan den nye klubkultur sørge for, at kvinder og minoriteter kan tage i byen uden at være bange for at blive antastet eller krænket? Eller ødelægger det festen, hvis man skal tage i byen med et sæt adfærdsregler i baglommen? Og hvilken effekt har de nye metoder egentlig rent praktisk?

De spørgsmål diskuterede et panel i lørdags til Soundvenues nye endagsfestival INPUT i Pumpehuset, hvor moderator Bjarke Due Gunslev, der er kommunikationschef hos den elektroniske festival Strøm, talte med Waqar, der har dj’et og promotet i København i mange år, og Freja Sigsgaard-Hansen, der er en del af initiativet Club Mafia, der arbejder for et tryggere natteliv.

Vi har samlet nogle af de vigtigste uddrag fra talken forneden. Bemærk at visse af svarene kan være redigeret og/eller gengivet i forkortet form.

1. Hvordan startede den nye festkultur?

Bjarke Due Gunslev: »Jeg havde personligt en oplevelse for et par år siden af, at der lige pludselig skete noget lidt nyt i København, som jeg i hvert fald ikke havde oplevet før. Der kom nogle nye fester, som føltes lidt anderledes. Kan du (Freja, red.) ikke prøve at tale lidt om, hvad det var, der skete dengang?«

Freja Sigsgaard-Hansen: »Det, som jeg oplevede, var, at der var den her gruppe, der hedder Fast Forward, der begyndte at holde nogle fester på Basement på Vesterbro, og faktisk før da ude i Ungdomshuset. Jeg tror faktisk, at Ungdomshuset også har været min indgangsvinkel til de her fester. For det var nogle af mine venner derude fra, der tog mig med til de fester«.

(…)

Freja Sigsgaard-Hansen: »Fast Forward er jo også startet af to, Nikolaj og Lukas, som selv har haft deres gang i Ungeren, så de har ligesom videreført den her politiske del af Ungeren. Det med husregler og sådan noget har ikke været noget nyt for mig i hvert fald. Det har jeg været meget vant til fra de steder, jeg har været. Men de har taget det med videre til de her fester«.

2. Hvilke regler gælder til de nye fester?

Bjarke Due Gunslev: »For mig at se var det (reglerne, red.) helt klart en af de ting, der adskilte den måde at gå i byen på fra måden, jeg havde gået i byen på før. At der lige pludselig var nogen, der satte nogle regler op for det her rum. Hvad var det for nogle regler, og hvordan fungerede det?«

Freja Sigsgaard-Hansen: »Det var ligesom meget med udgangspunkt i de regler, som også er ude i Ungeren. Bortset fra, at ude i Ungeren er der jo nultolerance over for stoffer, det er der så ikke til technofester. Men ellers så er det: Ingen homofobi, ingen sexisme, ingen vold, ingen transfobi. (…) Det var helt klart også noget, der gjorde, at jeg følte, det var noget, jeg godt gad at tage til«.

Bjarke Due Gunslev: »De regler, som du taler om her, er også noget, som hvis man kigger på for eksempel en klub som Ved Siden Af, som omtaler sig selv som en safer space-klub; de regler er jo blevet endnu mere omfattende der«.

Freja Sigsgaard-Hansen: »I forhold til, at man kan blive smidt ud, hvis ikke man kan følge dem, eller hvad tænker du på?«

Bjarke Due Gunslev: »Ja, men også sådan noget som regler for, hvordan man skal sørge for, at man har fået lov, inden man rører ved andre. Sådan noget som at man ikke skal stirre for meget på folk, for eksempel. Man har forsøgt at definere de her regler endnu skarpere«.

Freja Sigsgaard-Hansen: »Jeg tror, det er kommet som en konsekvens af, at det er meget nemt at sige ’ingen sexisme’ eller ’ingen homofobi’, men hvad indebærer det? For mig at se, så er det at tage en kvinde på røven en del af sexismen. Men der har ligesom været et behov for at uddybe det og specificere det, for jeg tror, der er mange, der ikke forstår, man godt kan være sexist, selv om man synes kvinder er rigtig dejlige«.

3. Er krænkelser i nattelivet et nyt problem?

Bjarke Due Gunslev: »Da technoen ramte København (…) var der ikke sådan nogen regler her. Det er der kommet nu. Hvad tænker du (Waqar, red.) om det, efter at have været med hele vejen?«

Waqar: »Det er interessant, at de her dilemmaer bliver italesat nu. For de har jo altid været der, tror jeg. Der har altid været sådan noget med, at der har været rigtig mange mænd eller fyre, som ikke kan finde ud af at gå i byen og ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Der er meget mere fokus på det nu. Det, jeg synes er interessant, er, at det er ikke min opfattelse, at der er flere, der er mere grænseoverskridende nu, end der var dengang. De her problemstillinger har været meget usagte, det var ikke noget man snakkede om. Det var bare sådan, nah, vi holder bare vores mund, og så går den. Så det er rigtig fedt, at der er fokus på det«.

4. Behøver vi virkelig regler for at gå i byen?

Waqar: »Jeg har altid haft problemer med lærere og folk, der laver regler og sådan nogle ting. Så personligt er jeg ikke så glad for, at jeg skal have et sæt regler med i byen. For jeg føler, at jeg godt kan finde ud af at opføre mig ordentligt. Men der er åbenbart nogle, der ikke kan, siden man er nødt til at lave det her. Det, jeg desværre tror, er, at dem, som det her er rettet mod, de læser sgu ikke de ting der. De er fløjtende ligeglade, for de drikker sig fulde, og så opfører de sig som idioter alligevel. Men jeg synes, det er godt, at der er fokus på det«.

Waqar: »I og med, at jeg er begyndt at lægge mere mærke til det, har jeg faktisk lagt mærke til, at jeg næsten ikke kan gå i byen med kvindelige bekendtskaber, uden at de rent faktisk bliver antastet hver weekend. Og det sker rigtig meget – til techno, til Strøm-fester og også til Distortion. Der er sygt mange, der har skrevet til os (Distortion, red.), om vi ikke lige kan gøre noget ved de svenskere, for de kommer og tager os på røven. Det er eskaleret, kan man sige«.

(…)

Freja Sigsgaard-Hansen: »Jeg er heller ikke specielt tilhænger af regler. Jeg synes mere det handler om at sætte retningslinjer og give nogle gode råd. Ved at sætte de her retningslinjer op, så sørger man for, at dem, der synes det er kedelige regler, går til nogle andre fester, og så opdager de, hvor nederen de andre fester er. Eller også kommer de ind, og så opdager de, hvor meget federe det er at være sammen med mennesker, når det bliver taget alvorligt, hvordan vi skal være sammen«.

5. Bliver festerne kedeligere af regler?

Waqar: »Man kan sige, at der er jo en grund til, at folk kan lide at tage ud til et warehouse ude på Refshaleøen, hvor der næsten ikke er nogen dørmand, der er ikke nogen security og ingen regler om at ryge. Folk kan lide, at man bare kan slå sig løs, uden at der kommer nogen og fortæller, hvordan man skal fyre den af«.

(…)

Freja Sigsgaard-Hansen: »For det første har Club Mafia ikke været imod, at folk ryger. Det bekymrer vi os ikke rigtig om. Vi har heller ikke noget imod, at folk tager stoffer. Vi vil gerne bare have, at folk passer på sig selv. Nogen gange kan det måske lyde lidt som om, vi patruljerer på dansegulvet og går og holder helt vildt meget øje med folk og er sådan en slags undercover-politibetjente.  Det er ikke sådan, det forholder sig. (…) Vi antaster ikke folk og siger: ‘Hov, dig der, nu skal du stoppe’. Vi går mere over og tager fat i dem, vi tror, det går ud over, og siger: ‘Hey, har du det egentlig okay med det her’?«.

6. Hvilken effekt har adfærdsregler og tiltag som Club Mafia?

Freja Sigsgaard-Hansen: »Jeg har en erfaring af, at man som kvinde for eksempel tit ikke tænker over, at man har mulighed for at sige fra. Eller er bange for at sige fra. Er bange for konsekvensen, hvis man siger fra. Er bange for at stå med en eller anden mand, der flegner op i hovedet på en. Eller er bange for at gå op til en dørmand og ikke blive taget alvorligt og få det endnu mere nederen og tage hjem, fordi man ikke blev taget alvorligt. (…) Jeg tror ikke nødvendigvis den metode er perfekt, men jeg har personligt oplevet, at det har gjort mig i stand til selv at være bedre til at sige fra. Og det synes jeg også, jeg kan mærke på folk, jeg kender. Det handler lige så meget om at starte en kultur, hvor vi alle sammen bliver bedre til at sige fra til det, der føles ubehageligt«.

7. Er klubkulturens kamp mod krænkelser og diskrimination et symptom på et bredere problem i samfundet?

Waqar: »Det er ikke kun technofest-kulturen, der har den problemstilling. Det er et majoritets-samfundsdilemma. Det foregår alle steder, man kan drikke sig fuld og give den gas. Så det er et svært emne at tage fat i, hvis det kun skal være et lille nichéområde, man skal kigge på. Jeg tænker, man skal se på det som en problemstilling, hvor man er nødt til at have en dialog med folk, der skal lære at gå i byen«.

Waqar: »Jeg ved ikke, om det er et dårligt eksempel, men når sådan nogle sjette- eller syvendeklasser skal lære at gå i byen, kommer der sådan nogle SSP-folk og fortæller dem i skolerne: ‘Husk nu ikke at drikke for meget og hav jeres telefonnummer på jeres forælde gemt i telefonen’ og sådan nogle ting. Jeg tænker ikke, vi skal helt der ud, men dialogen er jo supervigtig. Man er nødt til at oplyse folk. Jeg ved ikke, om man bare er nødt til at sætte regler op, eller om man er nødt til at snakke med dem, som I jo også gør, når de kommer ind til festerne, og forklare folk: Husk det her. Jeg tror dén snak, og at have dialogen, for mig er vigtigere end at fortælle folk, hvad de skal gøre på forhånd«.

(…)

Freja Sigsgaard-Hansen: »Det handler også om, at vi har en ret ekstrem alkoholkultur her i Danmark, som gør, at folk mister hæmningerne og glemmer, at andre mennesker kan synes, det er helt vildt irriterende, at man vælter ind i dem. Og hvis man blander stoffer ind i det, bliver det ikke meget bedre, nødvendigvis«.

8. Kan de nye ideer og tiltag fra klubmiljøet brede sig videre ud i nattelivet og samfundet?

Waqar: »Det har jo allerede bredt sig lidt. Først var det ét sted, så var det flere fester, og nu er der jo rigtig mange, der tager stilling til det. Mange natklubber, der spiller elektronisk musik, har lavet en safer space-policy. Der er da sket noget, og man kan da godt forestille sig, at det rykker ind steder, hvor behovet måske er større eller lige så stort. Steder som almindelige natklubber i Indre By. Det kunne jeg godt forestille mig skete. Det håber jeg da også, at det gør. At der i hvert fald er en dialog omkring det«.

Freja Sigsgaard-Hansen: »Jeg håber også, det er noget, der breder sig. Nu ligger klubben Ved Siden Af jo i midten af Indre By, lige ved siden af Rådhuspladsen. Så det er på en eller anden måde blandet lidt mere ind i noget mere gængs nattelivskultur. (…) Man kan jo se, hver weekend er der jo kæmpelang kø hele vejen ned af fortovet, som jo også trækker folk til. Så forestiller jeg mig da, at det er fordi, der er en kultur inde på den natklub, som tiltaler folk, og som folk gerne vil«.

Læs også: Se billeder: Fuldt hus til Soundvenues nye endagsfestival INPUT i Pumpehuset

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold