Twitch fortsætter beefen med YouTube: Begge lancerer live-madkanaler

Twitch fortsætter beefen med YouTube: Begge lancerer live-madkanaler

Det er ingen hemmelighed at Twitch og YouTube er i bitter konkurrence mod hinanden, mens de kæmper om livegaming-seerne. Nu er kampen igen blusset op, da Twitch og YouTube med få dages mellemrum har startet livekanaler med fokus på madlavning.

YouTube skød sidste år med skarpt, både med lanceringen af YouTube Red og da de startede en streaming-portal for gamere. Twitch svarede igen ved at lancere Twitch Creative, der søgte udover deres almindelige gaming-indhold og fremhævede forskellige kunstnere og makers.

I sidste uge lancerede YouTube medstifter Steve Chen så pludselig Nom til iOS og web. Nom blev italesat i medier som »Twitch for madlavning«, grundet liveformattet og muligheden for at livechatte, præcis ligesom på Twitch. Men der gik ikke mange dage inden Twitch Creative i går startede deres egen kanal for mad, Food, som i sandhed må være Twitch for madlavning.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Food er gået i luften med en fire dage lang Julia Child-maraton, fra dengang hun lavede ’The French Chef’. Det er et lunt, lidt karikeret program, der (med efterfølgende boosts fra Meryl Streep og Dan Aykroyd) har affødt kultfølge.

Hovedansvarlig for Twitch Creative, Bill Morrier, forklarer at Twitch valgte at showcase Julia Child som forløberen for den slags sociale programmer, der kendetegner Twitchs livestreams. Child skal fungere som inspiration for kommende amatørkokke og sætte tonen for nye seere.

Foruden Child vil Food bestå af allerede etablerede Twitch-værter, som Dan fra DomesticDan og Christine fra CookingForNoobs. Det er ikke værter, der har det største følgeskab – mindre end 10.000 følgere hver – men ambitionen for den nye kanal er lagt højt efter lanceringen af Twitch Creative trak 5,6 millioner seere.

Til forskel blev Nom finansieret med hvad der svarer til over 31 millioner kroner fra kendisser og stjernekokke. Noms polerede look og Michelin-gæster står nu direkte over for Foods DIY-tilgang, i den fortsatte kamp mellem YouTube og Twitch.

Læs også: Kommentar: YouTube-karaktererne skal bevise, at de kan fungere uden for YouTube

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af