Skepta leverede festen, AiaSound havde bestilt – men han gik også et spadestik dybere

KONCERT. AiaSound markedsfører sig som en festival, hvor festen og den gode stemning er i højsædet. De har hvert år et af landets mindst prætentiøse lineups, hvor fællessang med danske kendinge møder pumpende EDM-headliners og en håndfuld internationale hitmagere.

For lige at understrege AiaSound-stemningen, er festivalpladsen i år prydet med bannere, hvor der står »Byens Festival«, men hvor »-ival« er streget over. Der er kun plads til fest her.

Den engelske rapper Skepta syntes derfor at være et genialt afslutningsnavn til festivalens førstedag. Manden har moshpit-bangers på stribe, han mestrer crowdkontrol, og han gør en dyd ud af sit håndværk som liveperformer.

Alt dette fik vi at se på AiaSound. Inden han spillede ‘Skepta Interlude’, gjorde han tilmed en pointe ud af, at der er mange rappere derude, der blot mimer til et backingtrack, når de giver koncerter. Han ville have folk til at lægge mærke til, at han kunne rappe selv de hurtigste flows med en præcision, der er værd at sammenligne med studieudgaverne.

Og det kunne han skam. Ubesværet. Han osede af overskud, uanset hvor meget smæk der var på sangen.

På et nummer som ‘It Ain’t Safe’ sørgede han eksempelvis for at mime, at han gemte sig bag en rude og forsigtigt kiggede efter politiet, da han ramte linjen »looking for the police through the window«.

Han formede en billedramme med armen, da han rappede »I saw the bigger picture, put ’em all in my frame« på ‘No Security’, og han holdt sit håndled op, som om han kiggede på et armbåndsur, da han rappede »said I’ll be here at 7 o’clock, well now it’s 8 suttin’« på ‘Going Through It’.

Det bragte en detaljerigdom og gennemførthed til optrædenen, der gjorde, at man let kunne tilgive, at der så var enkelte linjer på ‘Papi Chulo’ og ‘Greaze Mode’, der ikke blev leveret i sin helhed. Ikke mindst fordi Skepta så ud til at være i enormt godt humør gennem hele koncerten.

Han smilede ofte, han roste publikums energi, og han påpegede, at der var folk i crowden, der kunne flere af sangene ord for ord. Et par gange bad han endda om at få lys på publikum, så han kunne se dem bedre. Selv da teknikken kiksede efter koncertens andet nummer, og han måtte trække tiden, inden næste sang kunne starte, tog han det med oprejst pande.

Det hjalp gevaldigt til at få antændt festen, der kun blev vildere og mere fyldt med dans og moshing, jo længere vi kom ind i sætlisten. Velplaceret pyroteknik, et gennemført lysshow og hårdkogte beats på stribe hjalp også.

Men Skeptas største bedrift var at vise, at han kunne andet end blot at feste. Størstedelen af koncerten befandt Skepta sig ude på Aia Stages lille catwalk, helt tæt på publikum. Men under en tretrinsraket af numrene ‘Going Through It’, ‘Bullet From a Gun’ og ‘Nasty’ trådte han lidt tilbage, trak en hætte over hovedet og viste mere introspektive sider frem.

Skeptas levering besad stor indlevelse i den usikkerhed og de frustrationer, der er på spil i disse sange. Fest er godt – og det var der skam rigeligt af til Skeptas koncert. Men her kom vi et spadestik dybere, og det gjorde koncerten til en oplevelse, der også satte sig i hjertet.

---

Kort sagt:
Takket være knivskarp, præcis levering, god publikumskontakt og godt med overskud leverede Skepta den fest, AiaSound har markedsført sig på. Men det klædte koncerten, at han også var villig til at gå et spadestik dybere.