Det er ved at blive en ugentlig begivenhed, at Tinderbox tilføjer nye navne til plakaten, der allerede prydes af kunstnere som Ellie Goulding og Calvin Harris. Nu er festivalen igen klar med en international pakke bestående af The Prodigy, Modest Mouse, Hozier og Milky Chance.
Det største af de fire nye navne er uden tvivl de britiske ravere fra The Prodigy, der kommer til Odense med klassikere som ‘Firestarter’ og ‘Smack My Bitch Up’. De rutinerede herrer har turneret verden tynd og efterladt sig et spor af elektronisk støj, der har gjort dem til en klassiker på festivaler. På førstesinglen ‘Nasty’, fra deres kommende album ‘The Day Is My Enemy’ (ude 30. marts), viste The Prodigy, er der stadig er noget af energien tilbage.
Irske Hozier havde sidste år stor succes med nummeret ‘Take Me To Church’ fra hans selvbetitlede debutalbum, mens erfarne Modest Mouse kommer med deres nye album ‘Strangers to Ourselves’, som man kan begynde at lytte til fra den 16. marts. Fra albummet har det alternative rockband netop delt nummeret ‘The Best Room’.
Duoen Clemens og Philipp, bedre kendt som Milky Chance, havde i 2013 succes med sangen ‘Stolen Dance’.
Læs også: Tinderbox tilføjer rocklegenderne Faith No More til plakaten