Der er dømt 70’er-inspirerede boheme-vibes og en lille dosis af Østens mystik i den nye kampagne for Gucci, hvor Lykke Li er hoppet i mærkets forårskollektion, mens hun synger nummeret ‘Just Like a Dream’ fra sit seneste album, ‘I Never Learn’.
Guccis SS15-kollektion byder på ruskind – både brunt og i farver – støvler i slangeskind, farverige tasker med det velkendte logospænde, jeans med brede ben, en hvid pels og en florlet blomstret kjole.
Tilsat Lykke Lis melankolske stemme og en lejlighed, hvor sollys kæmper for at trænge ind i rummet fyldt med planter, bøger, tunge møbler og et klaver, er videoen en lille visuel perle, der atter understreger, at modeverden tilsyneladende ikke kan få nok af 70’ernes skødesløse bohemestemninger i denne sæson.
Læs også: Årets syv bedst klædte kvinder på musikscenen – og tre der fejlede